Skammer sig over datter

Familie slår hånden af 8-årig efter voldtægt

Voldtægt

(Foto: Colourbox) Se stort billede

En amerikansk familie vil ikke have noget med deres kun otte år gamle datter at gøre, efter at hun blev voldtaget af fire drenge.

Datteren blev fjernet fra hjemmet af det amerikanske børneværn, efter at hun var blevet voldtaget af fire drenge mellem 9 og 14 år, fordi forældrene opførte sig afvisende overfor deres eget barn efter overgrebet.

Pigens forældre, der er bosat i Arizona, men stammer fra Liberia, føler, at datteren har bragt skam over familien ved at blive voldtaget og derfor nægter de at lade deres datter komme hjem.

Det skriver BBC.

Den frygtelig sag har sat sindene i kog ikke bare i U.S.A. men også i forældrenes afrikanske hjemland, hvor præsidenten fordømmer forældrenes holdning.

- Familien opfører sig forkert. De burde i stedet støtte deres traumatiserede barn, har Liberias præsident, Ellen Johnson-Sirleaf, sagt til CNN.

- Familien trænger til en grundig vejledning, for det er tydeligt, at opfører sig på en måde, der ikke længere er acceptabel i vores samfund, tilføjede præsident Johnson-Sirleaf.

Pigen blev voldtaget tilbage i juli, efter at de fire drenge lokkede hende ind i et skur ved at love hende tyggegummi.

Drengene tvang derefter pigen ned på gulvet, hvor de voldtog hende på skift, indtil nogle betjente i området blev tilkaldt af pigens desperate skrig.

De fire drenge, der alle er indvandrere fra Liberia, er blevet sigtet for voldtægt og frihedsberøvelse. Den ældste på 14 vil blive retsforfulgt som en voksen, da han er over den kriminelle lavalder i USA.

De tre andre drenge på 9, 10 og tretten år, vil blive sigtet som mindreårige.

Forældrene til pigen vil ikke blive sigtet, selvom de ifølge fleres øjne også har begået en forbrydelse ved at slå hånden af deres datter.

- De opgav ikke deres datter, så de begik ikke nogen forbrydelse. De støttede bare ikke deres barn, og derfor valgte børneværnet at fjerne hende, forklarer politikommissær Andy Hill fra politiet i Phoenix.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: