En kun 8-årig pige kæmper lige nu ifølge flere internationale medier for livet, efter hun, hendes mor og to søskende blev stukket med en kniv af en 37-årig mand i den sydfranske ferieby Garda-Colombe.

Den uhyggelige nyhed bliver beskrevet på flere franske medier herunder Le Figaro og Le Parisien.

Angrebet, som blev udført med en lille foldekniv, som politiet har fundet, fandt sted tirsdag morgen ved et feriecenter ved navn Garda-Colombe i området Hautes-Alpes, der ikke ligger langt nord for de franske byer Marseille og Nice.

Moderen og de tre døtre blev alle angrebet, og værst gik det ud over den yngste på otte år, som efterfølgende blev fløjet til et nærliggende hospital i Grenoble. Det forlyder ifølge Le Parisien, at hendes ene lunge skal være blevet ramt i angrebet.

Var motivet påklædning?

Moderen, der er 46, er kommet på det lokale hospital. Ifølge Le Dauphine blev hun dolket i brystbenet.

Datteren på 14 år skal også være hårdt såret i angrebet, mens barn nummer tre (12 år) ikke er kommet alvorligt til skade.

Efter angrebet fandt sted er en 37-årig mand blevet anholdt af politiet, da han forsøgte at flygte i en bil. Han er nu tilbageholdt, og politiet ønsker en vurdering af hans mentale tilstand.

Den lokale anklager fortæller til Le Parisien, at motivet endnu er uklart.

Flere medier reporterer om, at den 37-årige skal have angrebet på grund ofrenes lette påklædning. Men det er ifølge anklageren ikke bekræftet, og anklageren kalder det for »rygter. Han sagde ikke noget«.

'Bevar roen'

Borgmesteren i Garda-Colombe fortæller til sitet Alpes1.com, at der kan være tale om en uenighed mellem lejere i ferieområdet. Og samtidig maner han til besindighed.

»Jeg opfordrer folk til at bevare roen,« lyder det fra borgmesteren ifølge mediet.

Ifølge det franske politi, som Le Dauphine har talt med, så er gerningsmanden marokkansk af oprindelse. Han skulle have angrebet familie, mens de spiste morgenmad.

I en nyligt overstået pressekonference om sagen har anklageren nok engang været ude og afvise på det kraftigste, at den 37-årige skulle have kommenteret på ofrenes tøj. Det ligger anklageren meget stærkt på sinde at afvise disse rygter, forklarede anklageren.

Den seneste oplysning i sagen