Færrest dræbte nogensinde i New York på et år

Trods heftig debat om våbenlovgivning ser det årlige antal dræbte i New York ud til at blive det laveste nogensinde.

USA: Det er en noget makaber rekord, som New York ser ud til at sætte i år. Ifølge CNN er »kun« 414 mennesker blevet slået ihjel i den amerikanske storby i 2012.

Det er 57 færre mennesker end i 2009, der hidtil har stået som året med det laveste drabstal nogensinde. Det »lave« antal dræbte får New Yorks borgmester, Michael Bloomberg, til at kalde sin by »den sikreste storby i Amerika«.

- Det faktum, at den sikreste storby i Amerika er mere sikker end nogensinde, er et skulderklap til de hårdtarbejdende mænd og kvinder, som hver dag sætter deres liv på spil for os, siger Bloomberg ifølge CNN med henvisning til storbyens politistyrke.

Også antallet af skyderier er rekordlavt. Fra januar til 23. december skete der 1.353 skyderier i New York, beretter politikommissær Raymon Kelly, der også fortæller, at politiet årligt beslaglægger omkring 8.000 våben i byen, hvoraf cirka 800 af dem er illegale, for at komme volden i forkøbet.

Også herhjemme - omend i en noget anden målestok - er antallet af dræbte på et år det laveste i mange år. 27 mennesker er blevet slået ihjel i 2012, og tallet kan vise sig at blive lavere, da flere af drabssagerne kan ende med at blive klassificeret som »vold med døden til følge«.

Omvendt har 2012 budt på flere grove sager, hvor vold har haft døden til følge, men som politiet ikke regner som drab efter straffelovens paragraf 237, hvori der står, at »den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra fem år indtil på livstid«.

Det højeste antal dræbte i New Yorks historie var 2.245 i 1990.

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08