Facebook satser nu på, at deres netværk kan hjælpe til med at finde forsvundne børn.

Det sociale netværk har teamet op med USAs center for forsvundne børn og vil nu poste en såkaldt AMBER-alarm, der viser billeder og detaljer af et forsvundet barn.

De brugere, der så er i nærheden af søgeområderne, vil få en post med barnet på deres væg.

Den amerikanske justitsminister, Eric Holder, håber, at den nye alarm vil øge chancerne for at finde børnene.

Justitsministeriet vil også slå sig sammen med søgemaskinen Bing, så børnene dukker op i dine søgeresultater.

Det er endnu uvist, hvornår den nye børne-alarm kommer til Danmark.