Norsk politi har fået en overraskende tilbagemelding fra Facebook på forespørgslen om at få password til den forsvundne 16-årige Sigrids konto.
- Vi har fået foreløbigt nej fra Facebook om at få adgang til hendes konto, siger politiinspektør Hanne Kristin Rohde på et pressemøde torsdag.
Den 16-årige norske teenager Sigrid Giskegjerde Schjetnes forsvandt natten til søndag, og det eneste spor efter hende er hendes telefon, hendes sko og strømper.
Facebook benhårde
Norsk politi har desperat forsøgt at få adgang til hendes Facebook-konto, for at se om der er værdifulde oplysninger om aftaler eller arrangementer, der kan pege i retning af, hvor hun er.
Hvad er passwordet til Sigrids Facebook-profil?
Men ingen kender hendes password, og her er Facebook altså ikke behjælpelige. Derfor har norsk politi sendt endnu en henvendelse til Facebook i Californien, da kontoen ikke er slettet.
Politiet efterlyser også føreren af en sølvgrå golf, der holdt parkeret uden for en benzinstation i det område, hvor Sigrid forsvandt.



