En 15-årig hollandsk dreng blev mandag idømt et års fængsel og psykiatrisk behandling for at have dræbt en jævnaldrende pige.
Mordet er i de hollandske medier blevet døbt 'Facebook-mordet', fordi et kærestepar pressede den nu 15-årige Jinhua K til at dræbe pigen Joyce Hau på grund af noget, hun havde skrevet på sin profil på Facebook.
Den myrdede Joyce Hau skulle have skrevet noget på Facebook, som hendes veninde Polly blev så sur over, at hun og hendes kæreste gik i gang med at planlægge mordet.
Den unge pige blev i januar dolket i sit hjem i Arnhem - 60 kilometer sydøst fra Amsterdam.
Det skriver BBC på sin hjemmeside.
I næste måned kommer et ungt kærestepar for retten i samme sag - sigtet for at have planlagt mordet i mindste detalje og derefter presse Jinhua til at udføre det.
De har angiveligt truet ham med at slå ham ihjel og tilbudt ham penge for mordet.
De to gav Jinhau en seddel med offerets adresse og tidspunktet på, hvornår hau ville være hjemme.
Den myrdede piges far har skrevet et brev til retten, hvor han udtrykker sin fortvivlelse:
- Jeg bemærker, at børn bliver mere og mere voldelige. De har ingen respekt. De tænker ikke på andre. I håber, at De, som domer, politikere, forældre og samfund kan gøre noget for at stoppe dette, siger Chun Nam Hau i brevet.
Efter dommen udtalte han, at han 'ikke var glad' for dommen, men forstod, at lovgivningen ikke gav mulighed for en hårdere straf.
- Vi er magtesløs og det samme er myndighederne.
Mordet har sendt chokbølger gennem Holland og har startet en debat om de sociale mediers rolle og unge menneskers adfærd.



