Centrum-højre-regeringen i Letland planlægger et forbud mod at bære muslimske ansigtsslør, blandt andet for at forhindre, at kvinder smugler våben under deres klædedragt. En lettisk menneskerettighedsorganisation er stærkt kritisk.
Det er ikke, fordi det muslimske samfund i Letland er enormt.
Ud af landets 2,1 million indbyggere er et sted mellem 1000 og 2000 muslimer. Heller ikke flygtningestrømmen i 2015 har ramt Letland. Efter omfattende forhandlinger med EU accepterede landet at modtage lidt under 800 flygtninge, men indtil videre er blot seks ankommet.
Ikke desto mindre har landets centrum-højre-regering, der tiltrådte i februar, besluttet at indføre et forbud mod muslimske tørklæder, der gør det umuligt at se, hvordan bæreren ser ud – både burka, som dækker hele ansigtet, og niqab, som lader øjnene være fri.
Ifølge justitsminister Dzintars Rasnačs fra det højrenationale parti Den Nationale Alliance bliver forbuddet indført for at sikre, at indvandrere respekterer lettiske værdier.
»Det er lovgiverens opgave at gennemføre præventive tiltag,« fortæller Dzintars Rasnačs til New York Times.
»Vi beskytter ikke blot Letlands kulturelle og historiske værdier, men Europas kulturelle og historiske værdier.«
Tiltaget er modelleret efter et tilsvarende fransk forbud mod ansigtstørklæde i det offentlige rum, som Frankrig indførte i 2011.
Men det kan ifølge Svetlana Djachkova, som arbejder for det Lettiske Center for Menneskerettigheder, ikke sammenlignes.
»Vi er modstandere af forbuddet i sin nuværende form, for vi mener ikke, der har været tilstrækkelig gode argumenter fremført. I forhold til eksempelvis Frankrig, hvor et forbud er vedtaget, går et meget lille antal kvinder tildækket i Letland,« siger hun til Berlingske.
Flere medier har rapporteret, at blot tre kvinder går med tørklæde for ansigtet i Letland. Det præcise tal kan Svetlana Djachkova ikke bekræfte, men er enig i, at alt tyder på, at det er et ”meget lille” antal.
Svetlana Djachkova forklarer også, at Det Lettiske Menneskerettighedsinstitut har indbragt det kommende tørklædeforbud for den lettiske ombudsmand, men uden resultat.
»Det er vores opfattelse, at ombudsmanden ikke var særlig konstruktiv i sin tilgang til dette problem og ofte enten ignorerer minoriteters problemer eller har radikale holdninger til dem. Han har for nylig givet udtryk for, at der ikke er nogen grund til at bygge moskéer i Letland, da islam repræsenterer en kultur og civilisation, som er fremmed for den lettiske,« fortæller hun.
Selvom det lettiske muslimske samfund er lille, har det dog affødt kontroverser. Tidligere i år kom det frem, at den tidligere formand for det Lettiske Islamiske Center, Oleg Petrov, var rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat, hvilket den nuværende ledelse af centret kraftigt har fordømt.
Men frygten for, at ekstremistiske muslimer bruger tørklædet i fordækt øjemed, spiller også en rolle i den lettiske debat.
»Jeg mener, det udgør en trussel mod samfundet at dække sit ansigt i en terrortid,« siger Letlands tidligere præsident Vaira Vīķe-Freiberga til New York Times og tilføjer, at hvem som helst kan camouflere sig under en sådan tilsløring.
»Man kan gemme et raketstyr under sit slør. Det er ikke sjovt.«
