EU: EU har torsdag aften besluttet at indføre sanktioner mod yderligere 15 personer samt 18 virksomheder for deres rolle i krisen i Ukraine, skriver nyhedsbureauet Reuters. På listen er der angiveligt både prorussiske ukrainere og russere.

Det er de 28 EU-landes ambassadører, der har truffet beslutningen på et møde i Bruxelles, og navnene ventes offentliggjort fredag, hvor EU-ambassadørerne også vil fortsætte diskussionen om, hvordan man yderligere kan sanktionere sektorer i den russiske økonomi.

I forvejen tæller EUs sanktionsliste 72 personer og to virksomheder, der har fået indefrosset deres penge i europæiske banker og er blevet nægtet adgang til unionen.

BNB