Hvis Schengen bryder sammen, vil den økonomiske omkostning for EU-landene være kæmpestor, advarer Juncker.

Strasbourg: Tiden er ved at løbe ud for EU-landene, når det gælder om at få dæmmet op for strømmen af flygtninge og migranter, der søger mod Europa.

Sådan lyder advarslen fra premierminister Mark Rutte fra Holland, der netop har overtaget EU-formandskabet og skal lede landenes samarbejde i det kommende halve år.

- Lad mig sige det ligeud: Det nuværende antal er ikke holdbart. Vi har snart ikke mere tid tilbage, siger Mark Rutte under en debat i Europaparlamentet om det hollandske formandskabsprogram.

- Vi er nødt til at se en skarp reduktion i antallet af flygtninge i de kommende seks til otte uger, understreger EU-formanden.

Hans advarsel kommer blot dagen efter, at EU-præsidenten, Donald Tusk, også slog hårdere på advarselstrommerne end tidligere, da han sagde, at EU-topmødet 17. og 18. marts er sidste chance for at få styr på flygtningekrisen.

- Ellers vil vi stå over for alvorlige konsekvenser som sammenbruddet af Schengen, sagde Donald Tusk. Han advarede samtidig om, at EU vil "mislykkes som et politisk projekt", hvis der ikke kommer styr på de ydre grænser.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, siger onsdag, at Schengen-samarbejdet om åbne indre grænser i Europa er truet, fordi EU-landene har behandlet Schengen på en nærmest skødesløs måde.

- Den ene grænse efter den anden lukker, og når de alle er lukket, vil vi opdage, at den økonomiske omkostning er kæmpestor, siger Juncker, der under debatten i EU-Parlamentet også udtrykker frygt for euroens fremtid.

- Hvis vi lukker grænserne, og hvis det indre marked begynder at lide nød, vil vi en dag begynde at spekulere over, om vi virkelig har brug for en fælles mønt, hvis der ikke længere er noget indre marked og nogen fri bevægelig af arbejdskraft, advarer Juncker.

Han siger, at han vil opfordre EU-præsidenten til at indkalde til endnu et topmøde for at sikre, at der er tid nok til at få styr på flygtninge- og migrationskrisen.

/ritzau/

SMS

Tophistorier

Kendt dansk designer går i krig med Coop: De har stjålet vores populære design
Peter Østberg er medejer af By Lassen, der nu har stævnet Coop for plagiat.

Kendt dansk designer går i krig med Coop: De har stjålet vores populære design

BT afslører: Skatteyderne har betalt 84 mio. kr. - men virker det overhovedet?
Kåre Press-Kristensen, der er ingeniør ved Det Økologiske Råd, måler på det store billede herover partikeludledning fra en bus ved Nørreport Station i København.

BT afslører: Skatteyderne har betalt 84 mio. kr. - men virker det overhovedet?

Briterne: Du er fuld af løgn, Wiggins!
Bradley Wiggins står med et gigantisk forklaringsproblem i forhold til sin sejr i Tour de France i 2012.

Briterne: Du er fuld af løgn, Wiggins!

Journalist langer ud efter Jolie: Hendes sindssyge fortid er næsten FOR utrolig til at være sand
Angelina Jolie med skuespiller og instruktør Billy Bob Thornton, som hun giftede sig med i 2000, da de var henholdsvis 24 og 44 år.

Journalist langer ud efter Jolie: Hendes sindssyge fortid er næsten FOR utrolig til at være sand

Mor havde ikke set sin søn i 10 år: I virkeligheden boede hun med hans lig

Mor havde ikke set sin søn i 10 år: I virkeligheden boede hun med hans lig

Efter vildt beskidt krig mødes de endelig: Her er det værste, der kan ske for Trump og Clinton
Foto: AFP

Efter vildt beskidt krig mødes de endelig: Her er det værste, der kan ske for Trump og Clinton

Elever ville have hævn over efterskolen: 'Flæk dem, tak'

Elever ville have hævn over efterskolen: 'Flæk dem, tak'

Derfor vil ‘Landmand’-Jens ikke have en ryger

Derfor vil ‘Landmand’-Jens ikke have en ryger

Hitter på Facebook