Den politiske ledelse i Etiopien ønsker ikke, at tørkekrisernes omfang bliver kendt og spreder frygt blandt embedsfolk. Samtidig prøver sikkerhedstjenesten at stikke næsen i alt.
De etiopiske centralmyndigheder i hovedstaden Addis Ababa forsøger med alle midler at skjule omfanget af den fødevarekrise, som følger med de hyppige tørkeperioder i landet.
Den vurdering kommer fra adskillige kilder både i og uden for Etiopien, der styres benhårdt af premierminister Meles Zehnawi bag et lag demokratisk fernis. Embedsmænd bliver tydeligt skræmte, når de spørges om tørkens øjeblikkelige omfang, fordi de frygter repressalier fra folk længere oppe i systemet.
Fra andre kilder lyder det, at tørken er blevet et politisk spørgsmål, som regeringen prøver at fortie og fremstiller helt klart situationen som bedre end den er.
Yderligere kilder peger på, at den etiopiske regering ikke vil have, at der bliver sået tvivl om de tocifrede vækstrater, som hvis de tages for pålydende, har bragt Etiopien i top på det afrikanske kontinent.
- Regeringen fremstiller helt klart situationen bedre end den er, lyder det.
Samtidig blev det i sidste uge også klart, at myndighederne i den sydlige Borena-region med 1,1 million indbyggere har anmodet regeringen om yderligere hjælp i lyset af den eskalerende tørke i regionen.
Under sidste års katastrofale tørke som var den værste i 60 år, lød de officielle tal som også FN viderebragte efter samråd med regeringen, at 4,5 millioner mennesker i Etiopien var ramt, og i øjeblikket siges 3,2 millioner at være det. Men sandsynligvis er tallet det dobbelte, lyder troværdige vurderinger.
I et af de sydlige områder siger kilder med kendskab til situationen, at myndighederne her erkender, at man har allerede har 20.000 indbyggere, der ikke er registreret som berettigede til fødevarehjælp og at man under den nuværende tørke regner med, at der kommer yderligere 5.000 til.
Pressefrihed er ukendt i Etiopien, og landets medier beskæftiger sig enten slet ikke med tørke eller viderebringer kun regeringens oplysninger om tørkerne.
Kritik af myndighederne i Addis Ababa er ikke velset uanset den kommer fra embedsfolk eller fra oppositionsfolk. Sikkerhedstjenesten forsøger at have øjne og ører alle steder, og kritikere risikerer at ryge i fængsel. Det sker i udstrakt grad for fagforeningsmedlemmer der prøver at hævde deres ret og for fagforeningernes ledere, oplyser en kilde til Berlingske Nyhedsbureau.
- Desuden har regeringen etableret falske fagforeninger hvorfra folk går ud og bekæmper de rigtige medlemmer, siger kilden.
Som et yderligere tegn på myndighedernes hårde kurs, har de netop besluttet at indlede en jagt på internetbrugere, der benytter de tjenester som kan gå uden om den offentlige censur. Der er i øjeblikket 15 års fængsel for at bruge Skype og andre internet-baserede kommunikationsinstrumenter.
Som en embedsmand forleden sagde til BBC:
- Skyping er ikke illegalt. Det der er ulovligt er at bruge Skype til landsskadelige aktiviteter, som for eksempel at foretage uautoriserede opkald.
Sideløbende forsøger myndighederne sig med at aflytte almindelige mobilsamtaler. Det er dog ikke alle der kan spores, selv om der gøres hæderlige forsøg.
- Der kommer folk ind her fra andre lande, som kan bruge deres sim-kort her ulovligt, siger den pågældende til BBC.
Den danske udenrigsminister Villy Søvndal (SF) Vbesøgte i øvrigt Etiopien i april og mødtes med premierminister Meles Zahnawi.
