Tyrkiets befolkning har sagt ja til at give præsident Erdogan omfattende beføjelser. Med en kneben sejr ved den tyrkiske folkeafstemning skraber den tyrkiske præsident mere magt til sig.

ISTANBUL: Han har mange sejre bag sig. Men denne er den absolut vigtigste for Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan.

Han kan se frem til at beholde præsidentposten indtil år 2029 og får beføjelser, der gør ham til en moderne sultan.

Lidt over 51 procent af de 46,7 millioner tyrkere, der stemte ved dagens folkeafstemning, har ifølge de officielle tal stemt ja til 18 tilføjelser til landets forfatning. Med 99,5 pct. af stemmerne optalt melder tv-kanalen Fox Tyrkiet, at 51,31 procent har stemt ja, mens 48,69 procent har stemt nej. Resultatet tildeler præsidenten omfattende beføjelser, og gør Tyrkiets parlamentariske system til et præsidentsystem.

Ændringerne omfatter annullering af premierministerposten, og giver præsidenten vetoret over for nye lovforslag, samt retten til at udstede dekreter. Præsident Erdogan vil være i stand til at stå i spidsen for det regerende AKP-parti sideløbende med præsidentembedet. Erdogan vil også stå for at udnævne flertallet af dommerne til de tyrkiske dommeres højeste råd, som står for at udnævne alle dommere i Tyrkiet.
Foruden at stå i spidsen for den udøvende magt i landet, giver dette tiltag også præsidenten magten over det juridiske system.

En række uregelmæssigheder er blevet rapporteret i løbet af søndagens afstemning. I byen Diyarbakir døde to personer af skud, da der opstod ildkampe på et af byens valgsteder.

Aykan Ardemir, tidligere medlem af Tyrkiets parlament skriver på Twitter, at Det øverste Valgråd i sidste øjeblik godtog stemmer, der ikke havde de gyldige stempler. Det nationale MHP parti siger samtidig, at op til 60 procent af stemmerne ikke er gyldige. Det vides dog ikke på nuværende tidspunkt, om nej-sigerne vil acceptere nederlaget eller rejseofficielle protester mod formodet valgfusk.

Forfatningsændringerne vil officielt træde i kraft efter det kommende valg, der skal afholdes i 2019.

Folkeafstemningens resultat er et slag i ansigtet på nej-sigerne. I ugevis har de ført en langt mere beskeden kampagne end ja-sigerne, der har domineret gadebilledet og mediefladerne.

»Jeg nærede håb til det sidste,« siger Cenk fra Istanbul. Han stemte nej sammen med resten af sin familie.

»Det her gør mig virkelig nedtrykt. Jeg har en mindre virksomhed, og jeg ved, at folkeafstemningens resultat vil gøre det vanskeligere for mig som forretningsmand. Tyrkiet går en ny tid i møde,« siger han.

I Tyrkiets tre største byer, Ankara, Istanbul og Izmir, stemte flertallet nej til forfatningspakken. I de kurdiske områder mod øst og de mere sekulære byer ved den vestlige Middelhavskyst stemte flertallet også nej.