Da engelske Emma Cotillard hev de gamle bryllupsbilleder frem igen, opdagede hun en skræmmende detalje, som hun ville ønske, hun havde bemærket tidligere.

Emma Cotillard var lykkelig. Den 33-årige englænder var på bryllupsrejse med sit livs kærlighed Justin Collard, og i maven lå deres baby og rugede på syvende måned. Alt var fryd og gammen. Men med ét ændrede Justin karakter.

Kærlige kys blev erstattet med hårde gloser. Først ville han ikke erkende, at han skulle være far. Snart skreg han ad sin hustru, at hun skulle forlade lokalet lige nu.

»Han kunne ikke huske, jeg var gravid i syvende måned med vores første barn. Han troede, jeg var en fremmed,« siger Emma Cotillard til Daily Mail.

Hun undrede sig over dette pludselige hukommelsessvigt, da Justin Cotillard blot var 29 år. Så de afbrød deres bryllupsrejse og fik ham til lægen hjemme i England, hvor han modtog den chokerende besked, at han havde en aggressiv tumor i hjernen.

Justin og Emma, inden han blev syg.
Justin og Emma, inden han blev syg.
Vis mere

I retrospekt kan Emma Cotillard godt se, at den allerede var gal inden brylluppet.

»han opførsel var begyndt at blive lidt uberegnelig. Han gik rundt i cirkler alene, og af og til var hans tale en smule usammenhængende. Vi troede, det var ængstelse inden brylluppet - vi havde aldrig forestillet os, at han havde en hjernetumor,« siger hun til Daily Mail.

Og når hun kigger på bryllupsbillederne nu, kan hun sagtens se, at ægtemandens ansigt hænger i den ene side.

Foto: Facebook/Emma Cotillard
Vis mere

Han påbegyndte behandlingen den dag, datteren Mia kom til verden, og fik en dom på to års levetid. Men allerede efter fem måneder blev lægerne nervøse, da de aldrig havde set en tumor udvikle sig så aggressivt. Herefter lød dommen på to ugers levetid. Syv måneder efter lægens dom måtte han sige farvel til sin lille familie.

Mia er i dag 18 måneder gammel, og hun ved godt, at 'hendes far havde det skidt, og blev nødt til at tage væk - og nu er han en stjerne på himlen,' fortæller Emma Cotillard.

»Hver aften, inden hun skal sove, går vi ud i haven, og hun kigger op i himlen. Jeg er overbevist om, at Mia blev givet til mig, for at jeg fik en grund til at fortsætte. Jeg savner Justin hver eneste dag, men jeg ved, han ville være så stolt af Mia.«