Om mindre end en måned skal det tyrkiske folk til valg, men lørdag blev landet rystet af angreb mod en fredsdemonstration. Det kan få konsekvenser for valgkampen, vurderer iagttagere.
TYRKIET: Lørdag formiddag dansk tid ramte to eksplosioner en fredsmarch i Tyrkiets hovedstad, Ankara, og dræbte adskillige. Tidligt lørdag aften lød tabstallet på 86 døde og 186 sårede.
Fredsmarchen var en demonstration mod den langstrakte og blodige konflikt mellem den tyrkiske regering og Kurdistans Arbejderparti, PKK.
Men eksplosionerne er ikke blot endnu et slag mod håbet om fred mellem de stridende parter. De kommer også kort inden, Tyrkiet igen skal til valg, og her kan de meget vel få indflydelse på valgforløbet, vurderer Daniella Kuzmanovic, forsker i tyrkisk politik og historie ved Københavns Universitet.
»Et scenarie kan være, at regeringen vælger at bruge anledningen til at sige, at der er så store sikkerhedsrisici forbundet med valget, at de vælger at udsætte det,« siger hun.
Tyrkiet afholdt sidst valg i starten af juni, hvor regeringspartiet AKP med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen ikke opnåede absolut flertal. Da det ikke har været muligt at danne regering, er der udskrevet nyvalg til afholdelse 1. november.
Men meningsmålingerne, selv fra de regeringsvenlige bureauer, tyder ikke på nogen nævneværdig ændring i forhold til sidste valg, der blev betragtet som et nederlag for Erdogans AKP, og derfor vurderer Daniella Kuzmanovic, at Erdogan kan finde på at udskyde valget.
»Men hvis de begynder at tale om det, tror jeg, man skal forvente store demonstrationerne i gaderne, for så vil alle i opposition, særligt kurderne, gå ud og markere, at det her er uacceptabelt,« siger hun og fortsætter:
»Derudover vil det også påvirke valgkampen på den måde, at resten af oktober vil være præget af vold og konfrontationer.«
Det er dog usandsynligt, at eksplosionerne vil kunne skræmme kurderne fra at stemme, vurderer forfatter og journalist, Deniz Serinci, der beskæftiger sig med det kurdiske spørgsmål. Han peger på, at den kurdiske højborg Diyarbakir ligeledes blev ramt af en voldsom eksplosion kort før valget 7. juni.
»Dengang sagde man, at formålet at var at afholde folk fra at stemme, men der var faktisk flere, der stemte i den by, hvor bomben sprang. De mødte op med gips over hele kroppen og stemte, fordi de ville sende et budskab om, at selvom man næsten havde slået dem ihjel, kunne man ikke forhindre dem i at stemme,« siger han.
Konflikten mellem den tyrkiske stat og PKK har varet siden 1984. Den har kostet mere end 40.000 mennesker livet, og der er gravet dybe grøfter mellem den tyrkiske regering og den kurdiske del af befolkningen, som vil blive yderligere forstærket af lørdagens hændelse, vurderer Daniella Kuzmanovic.
»Enhver kurder i Tyrkiet, ikke bare PKK men alle kurdere, har én historie at fortælle; at det er Erdogan, der står bag. Det er deres udlægning, og der er ingen tvivl i deres sind,« siger hun.
Også den danske udenrigsminister Kristian Jensen (V) er rystet over hændelsen.
»Jeg er forfærdet over, at så mange mennesker er døde til en fredelig demonstration,« siger han og fortsætter:
»Jeg frygter naturligvis, at det kan påvirke valget, og derfor håber jeg nu, at hele Tyrkiet vil stå sammen om at bekæmpe den politiske vold i landet og arbejde frem mod et demokratisk valg.«
