USA: To huse blev fuldstændig ødelagt, mens flere andre brød i brand, da en voldsom eksplosion natten til søndag lokal tid rystede en forstad til den amerikanske storby Indianapolis.

Ifølge nyhedsbureauet AP er mindst én person blevet dræbt, men myndighederne vil ikke udelukke, at man finder flere lig, når ødelagte huse gennemsøges.

Årsagen til eksplosionen kendes endnu ikke, men Indianapolis’ borgmester, Greg Ballard, afviser rygter om et flystyrt i kvarteret. Eksplosionen var så kraftig, at vinduer blev smadret og døre blæst ind flere gader væk.

BNB