Lægerne måtte være meget præcise under Georges hjerneoperation, så den 80 gram tunge guldfisk ikke ville miste for meget blod.
Lægerne måtte være meget præcise under Georges hjerneoperation, så den 80 gram tunge guldfisk ikke ville miste for meget blod. Foto: HANDOUT
En guldfisk i Australien har fået fjernet en livstruende tumor fra hjernen.

- George havde en stor tumor i hjernen, som voksede sig større. Den var begyndt at påvirke hans liv, siger Tristan Rich, der stod bag den succesfulde operation.

Tumoren gjorde, at George havde svært ved at spise eller svømme med andre fisk.

Lyn Orton og Pip Joyce, der er Georges ejere, havde valget mellem at lade George dø, eller bruge 200 dollars på at lade guldfisken komme under en skalpel. Det skriver BBC.

Læs også: Trods risikoen for hundedyre regninger: Kun få kæledyr har en sygeforsikring

Efter den 45 minutter lange operation kunne Tristan Rich glædeligt fortælle en australsk radiostation, at George igen var klar til at svømme rundt.

Desuden fortalte han, at det ikke varer længe, før George bliver udskrevet.

Operationen har betydet, at 10-årige George har store chancer for at leve i yderligere 20 år.



SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook