Det pakistanske luftfartsselskab PIA er kommet i vælten, efter et foto er gået viralt: En sort ged bliver ofret på landingsbanen i hovedstaden Islamabads Benazir Bhutto International Airport, inden et propelfly går på vingerne, skriver todayonline.

Forklaringen er ganske enkel. Den gamle pakistanske skik for at slippe af med det onde og dårligt held er såre simpel: Slagt et dyr. For ekstra held, find en sort ged.

I sidste måned, kun et par dage efter at et fly Pakistan International Airways var styrtet ned og alle 48 ombord blev dræbt, mente nogle medlemmer af flyselskabets personale, at de nye rejsende kunne bruge en smule ekstra held.

Derfor kom billedet af gruppen, der slagtede geden med dens blod dyppende ned på asfalten, ud på de sociale medier.

En sort ged er blevet ofret på asfalten foran flyet fra PIA.
En sort ged er blevet ofret på asfalten foran flyet fra PIA. Foto: twitter
Vis mere

Flyet var af typen ATR-42, og disse fly havde alle måtte blive på jorden, siden et sådant fly styrtede ned den 7. december. Flyet var det første, der fik tilladelse til at flyve med passagerer igen.

Ritualer, som det viste, er faktisk almindelige i Pakistan, der er et muslimsk land. Men landets uddannede elite var hurtige til at gøre grin med gede-ofringen.

»Det er bare så dumt,« skrev Adil Najam, en i Pakistan kendt akademiker, som også er dekan ved Pardee School of Global Studies på Boston University i USA.

En stakkels ged »bliver slagtet af #PIA for at holde dets fly sikre«, skrev Adil Najam.

På tværs af sociale skel er det pakistanske samfund dybt konservativt og overtroisk. Rituelle slagtninger er almindelige i de store byer, ligesom de er det på landet.

I en udtalelse distancerede luftfartselskabet sig dog fra dem, der havde dræbt geden. Mændene, sagde selskabet, var ikke autoriseret til at udføre et sådant offer.