EGYPTEN: Fire egyptiske politibetjente er blevet dræbt ved et checkpoint 35 kilometer syd for hovedstaden Kairo. Det skriver den britiske TV-station BBC.

Uidentificerede gerningsmænd kørte forbi checkpointet på en motorcykel og skød mod politiet, oplyser kilder fra de egyptiske sikkerhedsmyndigheder.

Egypten har oplevet flere angreb på landets sikkerhedsstyrker, siden hæren i juli 2013 afsatte præsident Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderskab. De fleste angreb har fundet sted på Sinai-halvøen, hvor de egyptiske myndigheder kæmper mod jihadister, der har svoret troskab til terrororganisationen Islamisk Stat.

Islamisk Stat tog skylden for det nedstyrtede russiske passagerfly på Sinai-halvøen, der 31. oktober kostede 224 mennesker livet.

BNB