EGYPTEN: Det bliver et ja til Egyptens forfatningsudkast, viser tidlige polls fra lørdagens anden runde af den egyptiske folkeafstemning, oplyser Det Muslimske Broderskab ifølge Reuters.

Første runde blev afviklet for en uge siden, og her blev det med 57 procent af stemmerne et klart ja til forfatningen, som præsident Mohamed Morsi fra Det Muslimske Broderskab er stor fortaler for.

Blandt de centrale dele i forfatningen er, at lovgivning skal baseres på islamiske principper, at staten er beskytter af »offentlig moral og orden«, og at forfatningen opretholder »lighed for loven uden diskrimination«. Forfatningsteksten nævner i den forbindelse ikke specifikt lighed mellem kønnene.

BNB