Desperate familiers råb om hjælp strømmer stadig ind. Godt 24 timer efter terrorangrebet i den belgiske hovedstad Bruxelles er der stadig masser af pårørende, der ikke har hørt fra deres elskede. De tyr nu til de sociale medier for at få nyt om deres skæbne.

34 personer mistede livet, og 250 blev såret under terrorangrebet på Zaventem lufthavn i Bruxelles og metrostationen Maelbeek.

David Dixon
David Dixon
Vis mere

David Dixon
Tirsdag morgen steg britiske David Dixon på metroen for at tage på arbejde. Samme morgen eksploderede en bombe på metrostationen Maelbeek i byen. Siden har ingen hørt fra it-programmøren.

På Twitter deles familiefaderens efterlysning flittigt på 15. time i skrivende stund. Indtil videre uden held. Og på Facebook skriver hans veninde Rachel Stevenson:

'Min ven David Dixon befandt sig i metrosystemet, mens eksplotionen fandt sted, og han er stadig savnet – han har ikke kontaktet sin kæreste.'

Også hans niece Emily Jane Sutcliffe har delt sit hjerteskærende råb om hjælp:

'Vær sød at dele dette, specielt hvis du har forbindelser i Bruxelles, for at hjælpe med at finde min onkel David og få ham bragt sammen med min tante Charlotte og fætter Henry. Vi er alle sammen meget bekymrede.'

 

Sascha og Alexander Pinczowski
Sascha og Alexander Pinczowski Foto: Facebook
Vis mere

Sascha og Alexander Pinczowski
To amerikanske søskende og studerende, Sascha og Alexander Pinczowski, befandt sig i lufthavnen, da de to første bomber eksploderede.

Søskendeparrets sidste livstegn blev givet, da de ringede til et familiemedlem for at sige, at de var ankommet til lufthavnen i god behold. Så sprang bomberne, og opkaldet blev afbrudt, skriver Algemeen Dagblad.

'Alex er omkring 1,85 høj, brunt kort hår, skæg, brune øjne og diabetiker!!! Sascha er omkring 1,60 høj, mørkebrunt langt glat hår, brune øjne,' skriver deres ven på Facebook.

 

Berit Viktorsson
Berit Viktorsson
Vis mere

Berit Viktorsson
'Hvis du har kontakter til hospitaler eller andre oplysninger, så søger jeg denne smukke moder til Yvan Arkhurts. Berit Viktorsson fra 29/3-1952 er stadig ikke kommet tilbage, efter hun skulle være boardet et fly mod Sverige denne morgen, så vi ved ikke, om hun er på hospitalet eller et andet sted,' skriver Alain Ekondo på Facebook.

 

Johanna Atlegrim
Johanna Atlegrim
Vis mere

Johanna Atlegrim
Også familien til Johanna Atlegrim, der oprindeligt er fra Sverige, griber ud til offentligheden for at få nyt om hendes situation.

 

Aline Bastin
Aline Bastin
Vis mere

Aline Bastin
Ingen har hørt fra Aline Bastin, men den 29-årige belgier har højst sandsynligt været ombord på metrotoget, der sprang i luften en times tid efter selvmordsbomberne i lufthavnen.

I et opslag på både dansk, fransk og flamsk skriver en pårørende:

'Har du set denne pige? Hendes navn er Aline Bastin, belgier, 29 år. Hun var højst sandsynligt på metroen morgenen for angrebet. Vi er DESPERATE efter at finde hende - har du noget nyt, så vær sød at give lyd.'

 

Loubna Lafquiri
Loubna Lafquiri
Vis mere

Loubna Lafquiri
Belgieren Loubna Lafquiri steg på metroen tirsdag morgen, kort inden Maelbeek sprang I luften. Det er ikke lykkedes venner og familie at få kontakt til hende siden.

 

Fabienne Vansteenkiste
Fabienne Vansteenkiste
Vis mere

Fabienne Vansteenkiste
'Min ven har ikke hørt noget om sin mor Fabienne Vansteenkiste. Hun var i lufthavnen under angrebet,' skriver Isabelle Dessart på Facebook.

 

Sabrina Fazal
Sabrina Fazal
Vis mere

Sabrina Fazal
Heller ikke belgiske Sabrina Fazal har givet lyd fra sig siden tirsdag.

 

Olivier Delespesse
Olivier Delespesse
Vis mere

Olivier Delespesse
Olivier Delespesses tager til den bombede metrostation hver morgen, og hans pårørende har erkendtt, at han højst sandsynligt er død. De vil bare gerne have det endeligt bekræftet.

I et Facebook-opslag skriver Cath Dubois efter at have fået at vide, at han aldrig mødte ind på arbejde tirsdag morgen:

'Han svarer ikke på telefonen, og der er intet nyt om ham. Alle ofrene har fået et nummer, men er ikke identificeret. Sårede, kvæstede eller døde - ingen er identificeret. Så vores ven kan være i koma og ude af stand til at oplyse sin identitet, eller han kan være død, men det er umuligt at vide.'

 

André Adam
André Adam
Vis mere

André Adam
Gigi Adam leder stadig efter sin far, som sidst blev set i afgangshallen i lufthavnen.

Tidligere havde også hans hustru Danielle været efterlyst, men denne efterlysning bar tilsyneladende frugt, da hun senere blev fundet på et hospital i Flandern.