Efter onsdagens drab: Nye uroligheder i nat

Natten til torsdag har demonstranter igen stået bag optøjer ved den amerikanske ambassade i Cairo.

Natten til torsdag har været præget af nye voldsomme protester foran den amerikanske ambassade i Egyptens hovedstad Cairo.

Selvom den egyptiske regering har opfordret til ro, mødte en større gruppe demonstranter for anden nat i træk op for at vise deres utilfredshed med den stærkt islamkritiske film »Innocence of Muslims«.

TV-stationen al-Jazeera rapporterer, at de fremmødte råber slagord og sætter ild til forhåndenværende objekter og ifølge fotojournalisten Cliff Cheney, der har overværet optøjerne, er der også blevet affyret fyrværkeri. Det skriver han på twitter, hvor han anslår at mellem 750 og 1000 personer er mødt op.

Han rapporterer også om sammenstød mellem det fremmødte politi og demonstranter, men ifølge al-Jazeera er der langt fredeligere på gaden end dagen før, hvor situationen løb løbsk.

Netmediet ahramonline.org.eg skriver, at sammenstødenes fortropper udgøres af hooligans, kaldet Ultras White Knights, flere af dem skulle nu være arresteret af politiet efter blandt andet at have sat ild til en politibil.

Ahramonline.org.eg beretter også, at adskillige demonstranter skulle være blevet såret, hovedsageligt på grund af skader efter tåregas. Myndighederne har endnu ikke oplyst antallet af sårede.

- Vi vil ofre vores blod og sjæl for profesten, råber de fremmødte, der er mødt op med bannere.

Tirsdag forsøgte vrede muslimer at storme USAs ambassade i Kairo og det amerikanske konsulat i Libyen efter at rygtet om fornærmelserne i »Innocence of Muslims« spredte sig. I Libyen mistede den amerikanske ambassadør og tre ambassadeansatte livet.

Læs også:

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her