Haji Ghalib tilbragte knap fire år som fange i Guantanamo-lejren, mistænkt for forbindelser til toppen af Taleban. Nu deltager han som frontmand i kampen mod selv samme Taleban og Islamisk Stat på afghansk jord.
Den 28. februar 2007 forlod afghanske Haji Ghalib Guantanamo-lejren i Cuba. Fra det amerikanske militærfængsel blev han ført tilbage til det Afghanistan, han var blevet revet væk fra fire år forinden.
Dengang, 26. februar 2003, sad han på sit kontor, da amerikanske specialstyrker pludselig trængte ind i bygningen og arresterede den daværende politibetjent for medvirken til vejsidebombe-produktion og lidt for tætte forbindelser til toppen af Taleban. Det skriver Berlingske.
Under visitationen fandt man blandt andet et brev på Haji Ghalib, som var underskrevet af den nu afdøde, enøjede Taleban-leder Mullah Omar.
Haji Ghalib blev løsladt fire år senere, da efterforskerne ikke længere mente, at han var medlem af hverken Taleban eller al-Qaeda.
Han blev hjemsendt til Afghanistan, og så drog han i krig. Men ikke i krig mod de amerikanere, han var vred på efter fire år i fangeskab.
Han satte sig for at lede en militær-gruppe i det østlige Afghanistan og bekæmpe Islamisk Stat (IS) og det Taleban, han tidligere var blevet mistænkt for at være i ledtog med. Det skriver The New York Times.
Haji Ghalibs modstand mod IS og Taleban begyndte, da der skulle bygges en vej i hans lokalområde. Haji Ghalib påtog sig en ledende rolle i projektet, som blev finansieret af internationale midler.
Læs også: Anonymous erklærer krig mod Islamisk Stat: Sådan kan de angribe terrorgruppen
Taleban fik nys om, at Haji Ghalib var begyndt at arbejde sammen med fjenden, og de besluttede sig for at gøre livet surt for ham.
Først sendte de trusler, så gjorde de alvor af dem og likviderede flere af Haji Ghalibs familiemedlemmer. Og da den resterende familie i 2013 samlede sig om en gravplads for at sørge over tabet af deres kære, sprængte en bombe i graven og dræbte yderligere 18 personer.
Det fortæller Haji Ghalib til The New York Times.
Så blev han kontaktet af den daværende afghanske præsident Hamid Karzai, som tilbød Haji Ghalib en mulighed for at få hævn. Karzai ville ansætte ham som guvernør i Bati Kot-distriktet, hvor Taleban var på spil.
Haji Ghalib takkede ja, organiserede hurtigt en lokal politistyrke og begyndte kampene mod Taleban.
»Da jeg blev en del af regeringen dér, begyndte vi at udrydde dem (Taleban, red.),« siger Haji Ghalib til The New York Times.
Haji Ghalib arbejder i dag stadig som guvernør. Han ordner identitetspapirer for folk og arbejder med at genopbygge skoler og hospitaler, og når dagens dont er udført, drager han ud med sine mænd for at nedkæmpe Taleban og IS, særligt i det bjergrige Achin-distrikt.
Her kan han risikere at møde en af sine tidligere medfanger, Dost, som under tiden i Guantanamo blev en nær ven. Dost tilsluttede sig efter fangenskabet IS, og på trods af gammelt venskab tøver Haji Ghalib ikke med at tage livet af sin tidligere ven, hvis deres veje en dag skulle krydse hinanden.
»Vi vil ikke skåne ham, hvis vi møder ham på slagmarken,« siger Haji Ghalib til The New York Times og fortsætter:
»Han vil heller ikke lade mig leve.«
