Britiske virksomheder rapporterer om svindende aktivitet, forbrugerne holder tegnebogen i lommen, og boligpriserne ser ud til at falde. Den britiske økonomi er gået i stå og risikerer at gå i bakgear. Det er de ­tømmermænd, briterne er vågnet op til godt en måned efter, at de stemte sig ud af EU 23. juni.

Det er konklusionen på talrige økonomiske nøgletal, der er blevet præsenteret i løbet af den seneste måned.

Mest markant er de seneste pmi-tal fra de britiske virksomheder. Undersøgelsen er foretaget blandt indkøbscheferne i virksomheder på tværs af brancher. Her meldes der, at optimismen og aktiviteten er forsvundet, og særligt den vigtige serviceindustri er hårdt ramt.

»Det tyder på, at Brexit har givet et slag til Storbritanniens økonomi. Nogle virksomheder udskyder måske deres investeringer og dropper ansættelser som følge af den usikkerhed, som Brexit har skabt,« siger Scott Bowman, der er økonom i det engelske ­analysebureau Capital Economics.

»Storbritannien vil højst sandsynlig havne i en mild recession. Det har PMI-indekset og industrivirksomhedernes forventninger allerede indikeret. Opbremsningen vil blandt andet skyldes, at virksomheder og investorer vil udskyde investeringer i Storbritannien på grund af usikkerheden omkring, hvilke handelsaftaler briterne vil kunne forhandle sig til,« siger Kim Blindbæk, der er makroanalytiker i Sydbank.

PMI-tallene, der kom i slutningen af sidste uge, markerede det hidtil største fald mellem to måneder og overraskede analytikere negativt. Der kan være tale om en vis overreaktion efter Brexit, men hvis tendensen forsætter, vil det være alvorligt.

»Det er klart, at hvis stemningen fortsætter, så går økonomien formentlig i recession, og så kan det blive farligt og alvorligt for briterne. Hvis økonomien går i bakgear, vil ledigheden typisk stige, og lønningerne vil ikke stige så meget, som de ellers ville. Det kan nemt blive selv­forstærkende,« siger Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker i Danske Bank. Fortsætter pmi-tallene på deres nuværende niveau, kan det sprede sig som ringe i vandet til resten af Europa og Danmark, forklarer han.

Økonomisk vækst drives af virksom­heders investeringer og de privates forbrug. Men stemningen er ikke meget bedre hos forbrugerne i Brexits kølvand. Den første undersøgelse af forbrugertilliden efter Brexit viste, at forbrugerne er blevet mere skeptiske.

»Når vi ser, at forbrugertilliden falder, taler det for, at privatforbruget ikke skal vokse så meget, som det ellers ville havde gjort. Det er især privatforbruget, der har været med til at drive den britiske vækst i de senere år, og det betyder rigtig meget, at der er gang i forbruget – ikke mindst fordi servicesektoren fylder så meget i England,« siger Mikael Olai Milhøj, der forklarer, at det er normalt, at forbrugslysten aftager i perioder med politisk usikkerhed.

Stemningen hos forbrugerne kan blive endnu dårligere, hvis prognoserne for de ­britiske boligpriser holder stik. RICS-undersøgelsen viser forventningerne til, hvordan huspriserne vil udvikle sig tre måneder frem.

»Undersøgelsen har været meget god til at fange udsvingene på i de faktiske boligpriser. Den siger, at vi skal forvente faldende huspriser, og det er noget af det, der kan gøre, at konsekvenserne af Brexit bliver ret slemme,« siger Mikael Olai Milhøj. »Hvis vi begynder at se massivt faldende huspriser i Storbritannien, så kan det både sætte sig i optimismen og privatforbruget, og det er skræk­scenariet,« siger Mikael Olai Milhøj.

Da det stod klart at Brexit var en realitet, styrtdykkede det britiske pund i forhold til dollaren, og det samme gjorde de britiske aktier. I dag har aktiemarkedet stabiliseret sig, og det skyldes bl.a., at pundet er svækket.

»Eksportpotentialet er blevet større, fordi pundet er blevet svagere. Det betyder, at konkurrenceevnen har fået et løft og gør England i stand til at eksportere mere,« siger Mikael Olai Milhøj.

Mens det svækkede pund betyder, at de britiske virksomheder har fået bedre vilkår for at eksportere, er det samtidigt blevet dyrere for dem at importere. Det rammer blandt andet dansk erhvervsliv.

Ifølge Dansk Industri betyder det svækkede pund og den lavere økonomiske vækst som følge af Brexit, at dansk eksport bliver reduceret med omkring syv milliarder kroner i 2017. Det svarer til cirka ti procent af Danmarks samlede eksport til Storbritannien. Vurderingen gælder den samlede danske eksport, men hovedparten vedrører eksport til Storbritannien.

»Det er vores vurdering på kort sigt. Hvad der sker på længere sigt afhænger af den aftale, de får forhandlet sig frem til med EU,« siger Klaus Rasmussen, der er chefanalytiker i Dansk Industri.

Han forklarer, at dansk eksport til Storbritannien formentlig vil blive mindre hårdt ramt af Brexit end andre europæiske lande.

»Vi eksporterer i høj grad fødevarer og medicin til Storbritannien, mens et land som Tyskland eksporterer biler til briterne,« siger Klaus Rasmussen.

»Det er især de mest konjunktur­følsomme områder, der bliver ramt. Det er luksusgoderne, du holder op med at købe, når du ikke har så meget købekraft. Det kan godt være, at briterne udskyder anskaffelsen af en ny bil, men det rammer jo ikke Danmark direkte,« siger han.

Derfor kan danske eksportører af luksusvarer som tøj, møbler og design komme til at mærke, at de britiske forbrugere, har fået mindre købekraft end tidligere.

Hvis der er et ord, der er gået igen i forbindelse med Brexit, er det »usikkerhed«. Og den vil vare ved, indtil det står klart, hvilken handelsaftale Storbritanien ender med at få med EU.

»Virksomheder har udsat investeringer, og om de kommer tilbage afhænger af, hvilke signaler regeringen sender om den aftale, der skal laves med EU,« siger Scott Bowman.

Han forklarer, at aftalen med EU bliver den allervigtigste faktor for, hvordan de langsigtede økonomiske konsekvenser bliver for Storbritannien.

»Hvis vi får en aftale, der ligner Norges, hvor vi reelt stadig er en del af det indre marked, tror jeg ikke, at konsekvenserne bliver så store. En anden mulighed ligger i at få udlignet den tabte handel med EU ved at forhandle nye handelsaftaler med andre vækstøkonomier som Kina og Australien,« siger Scott Bowman.