Den Europæiske Centralbank (ECB) øger mandag aften presset på de græske banker ved at skærpe kravene til sikkerhed. Selve loftet for den livsvigtige nødfinansiering fastholdes dog.

BRUXELLES: Alexis Tsipras fik ikke den hjælp til de græske banker fra Den Europæiske Centralbank (ECB), som han havde ønsket sig mandag aften, skriver Berlingske.

Tværtimod strammer ECB - efter et møde i centralbankens styrelsesråd - nu kravene til den sikkerhed, som de græske banker skal stille, hvis de skal have adgang til den nødfinansiering, som for nogle bankers vedkommende er livsvigtig.

Det kan lyde teknisk, men for en bank i åndenød kan det få meget alvorlige konsekvenser med højere krav til den sikkerhed, der skal stilles.

ECB forklarer i en meddelelse, at nødlikviditet kun kan gives mod tilstrækkelig sikkerhed.

»Den finansielle situation i Grækenland har indvirkning på græske banker, da den sikkerhed, de stiller for ELA (nødlikviditet. red.) i høj grad beror på aktiver med forbindelse til staten,« skriver ECB som begrundelse for de højere krav til sikkerhed.

Eksempelvis får en græsk bank nu adgang til mindre nødlikviditet med en græsk statsobligation, end den gjorde i sidste uge.

Selve loftet for den nødlikviditet, som den græske centralbank må stille til rådighed for de græske banker, fastholdes på samme niveau som hidtil.

ECB har ikke selv offentliggjort det niveau, men blandt andre nyhedsbureauet Bloomberg News beretter, at det ligger på 89 milliarder euro - eller cirka 664 milliarder kroner.

Med beslutningen om at skærpe kravene til sikkerhedsstillelsen lægger ECB yderligere pres på Alexis Tsipras inden tirsdagens afgørende topmøde i Bruxelles.

Det er ECB, der fastsætter loftet for nødlikviditet, fordi ECB har det overordnede ansvar for det finansielle stabilitet i eurozonen. Men det er den græske centralbank, der stiller selve likviditeten til rådighed.