Er du i Melbourne, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Et mindre fly med fem personer om bord er tirsdag morgen lokal tid styrtet ned i et indkøbscenter i Melbourne i Australien.

Det oplyser australske medier.

Alle fem om bord omkom i ulykken, hvor flyet skabte en 'massiv ildkugle', da den ramte indkøbscenteret og eksploderede.

Foto: HANDOUT
Vis mere

Ulykken skete omkring klokken 9 lokal tid. Derfor var der endnu ingen kunder i indkøbscentret, der først åbner klokken 10.

»På nuværende tidspunkt ser det ud som om, at ingen på flyet overlevede. Vi vil ikke sige noget om, hvem der var på flyet endnu. Det er simpelthen af hensyn til familiemedlemmer,« siger vicepolitikommissæren i delstaten Victoria, Stephen Leane, på et pressemøde.

»Det var et held, at centeret ikke var åbent. Det ser ud som om, at flyet blev ramt af en motorfejl,« siger Leane på pressemødet og fortsætter:

»Når man ser på ildkuglen, så er det utroligt heldigt, at der ikke var nogen i de butikker eller på parkeringspladsen til butikkerne, at der ikke var nogen, der kom til skade.«

Brandvæsnet med ulykkesstedet i Melbourne.
Brandvæsnet med ulykkesstedet i Melbourne. Foto: JOE CASTRO
Vis mere

Ulykken skete tæt på Essendon Airport, som ifølge ABC News er en lille flyveplads beregnet for lette fly.

Ulykken skete lige efter, at flyet var lettet. Øjenvidner fortæller til Sky News, at flyet så ud til at »være i problemer,« da det kom i luften. Ifølge mediet Telegraph meldte flyets pilot angiveligt om en 'katastrofal motorfejl' få øjeblikke før, at flyet styrtede.

Flyet eksploderede ifølge Telegraph, da det ramte ned i indkøbscentret. 13 slukningskøretøjer blev sat ind for at bekæmpe flammerne.

Flyet af typen Beechcraft var ifølge politiet i Victoria på vej til King Island, der ligger ud for den nordvestlige spids af øen Tasmanien. Den forventede flyvetid var 55 minutter.

Et hjul på vejen fra hvad der må formodes at være fra det mindre passagerfly, der er styrtet ned i et indkøbscenter i Melbourne, Australien.
Et hjul på vejen fra hvad der må formodes at være fra det mindre passagerfly, der er styrtet ned i et indkøbscenter i Melbourne, Australien. Foto: JOE CASTRO
Vis mere

Vidner ved Essendon airport i Melbourne, Australien, hvor en mindre fly er styrtet ned i et nærliggende indkøbscenter.
Vidner ved Essendon airport i Melbourne, Australien, hvor en mindre fly er styrtet ned i et nærliggende indkøbscenter. Foto: JOE CASTRO
Vis mere

På kortet. Melbourne i Australien, hvor et fly med fem personer er styrtet ned.
På kortet. Melbourne i Australien, hvor et fly med fem personer er styrtet ned. Foto: Google Maps.
Vis mere

Er du i Melbourne, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

/ritzau/