Passagerne på et fly fra Saudi Arabien var intetanende om, at flyets pilot fik hjertestop i luften.

Engelske Mirror melder om, at et passagerfly fra det saudiske flyselskab Saudia Airlines med omkring 220 passagerer først fik at vide efter landingen, at deres pilot havde fået hjertestop

Flyet var på vej fra byen Bisha til hovedstaden Riyadh – begge er byer i Saudi Arabien – da flyets andenpilot, Rami Ben Ghazi, måtte kalde på en ambulance til flyet, når det landede.

Førstepiloten Waleed bin Mohammed Al-Mohammed havde fået hjertestop i flere kilometers højde og døde deraf.

Ifølge det engelske medie overtog andenpiloten styringen, hvorefter han problemfrit fik landet flyet uden yderligere risiko.

Efterfølgende har Rami Ben Ghazi fået stor ros fra Saudia Airlines for at udvise stor professionalisme under vilkårene.