Drama i USA: Efterlyst politimand i skudduel

Ifølge CNN blev den 33-årige Chris Dorner sent tirsdag aften dansk tid blevet omringet efter at to politifolk er blevet ramt af skud under en skudduel i Big Bear i Californien.

Den tidligere politimand Chris Dorner er efterlyst af politiet for at have dræbt en politimand og han er efterlyst i forbindelse med et dobbeltdrab i den amerikanske by Irvine, hvor blandt andet en datter af en tidligere kollega mistede livet.

Menneskejagt i sneen: Kæmpe-dusør på politimorders hoved

Ifølge flere medier havde Dorner tirsdag taget et par som gidsler i en fjeldhytte i Big Bear, og der opstod en skudduel mellem Dorner og en stor politistyrke. To politifolk blev ramt af skud og såret, og kilder siger til CNN at Dorner er blevet 'pinned down' - omringet - af skytter fra politiet.

Ifølge CNN startede dramaet i Big Bear, da Dorner skød mod en af politiets vejspærringer tidligere tirsdag.

Læs også:


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.