En artikel i det amerikanske mande-magasin GQ har fået Donald Trumps kone, Melania Trump, op i det røde felt. Den handler nemlig om hendes familie og privatliv, og journalisten har ifølge Melania Trump ikke fat i den lange ende.

Journalisten bag den længere artikel om Donald Trumps 45-årige kone hedder Julia Ioffe. Hun fortæller blandt andet om, at Melania Trump har en hemmelig halvbror ved navn Denis Cigelnjak. En bror, som ellers ikke har været kendt af offentligheden.

I artiklen fortæller journalisten også, at hun har interviewet den hemmelige bror, og her skulle han have fortalt, at hans to søstre, Melania og Ines, ikke ved, at han eksisterer.

Ovenstående er blot et udpluk af de ting, som Julia Ioffe tager fat på, og det er altså blandt andet det, som har fået Melania Trump til at reagere i et Facebook-opslag. Her anklager hun medierne for at være både 'uærlige' og respektløse.

'Artiklen i GQ et endnu et eksempel på de uærlige og snagende medier. Julia Ioffe, en journalist som gerne vil have et stort navn, har tydeligvis en agenda, der går ud på at gå efter min familie. Der er flere forskellige forkerte ting i artiklen, deriblandt mine udtalelser om min familie og mine private forhold. Mine forældre er private borgere og burde ikke være mål for frøken Ioffe's uretfærdigheder,' skriver Melania Trump på sin Facebook-profil, der har mere end 500.000 følgere. 

'Jeg håber, at medierne vil begynde at behandle mig retfærdigt og vise respekt over for min families privatliv.'

Den skarpe kritik lader dog ikke til at gå Julia Ioffe på. Tværtimod.

På sin Twitter-profil har journalisten blandt andet glædeligt delt en anden artikel, der fremstiller den kritik, som Melania Trump retter mod medierne og Julia Ioffe.

Ioffes artikel og Melania Trumps angreb på hende har tiltrukket stor opmærksomhed fra flere Trump-sympatisører, som flittigt lader deres holdninger lufter deres over for journalisten.

Hun benytter dog lejligheden til at udstille flere forskellige folk, der efter artiklen om Donald Trumps kone har henvendt sig med meget upassende beskeder rettet mod hendes jødiske afstamning.