Er du i Colombia, og ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Et skib med 150 turister om bord er forlist i et vandreservoir i Colombia, rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Ni personer er omkommet, mens cirka 30 andre savnes, oplyser de lokale myndigheder natten til mandag dansk tid.

Overlevende efter forliset ved Guatape i Colombia.
Overlevende efter forliset ved Guatape i Colombia. Foto: FP PHOTO / JOAQUIN SARMIENTO
Vis mere

Tidligere blev der meldt om tre omkomne.

Der er foreløbigt ingen oplysninger om de omkomne eller savnede personers nationaliteter.

»I øjeblikket har vi ni personer, der er fundet omkommet. Andre 99 personer blev straks reddet, og 40 yderligere kom ud af sig selv,« siger Margarita Moncada, leder af katastrofeberedskabet i provinsen Antioquia, ifølge Reuters.

Kort efter forliset var der meldinger om, at der var cirka 120 savnede.

Reservoiret ligger ved turistbyen Guatape i den nordvestlige del af landet.

Den forliste turbåd har fire dæk.

En video, der er lagt ud på Twitter, viser, at skibet pludselig synker tæt på land. Det nederste dæk ligger efter få øjeblikke under vand, og efter kort tid synker turbåden helt.

På billedet ses redningsarbejdere efter kæntringen ud for Guatape i Colombia sent søndag aften dansk tid.  
På billedet ses redningsarbejdere efter kæntringen ud for Guatape i Colombia sent søndag aften dansk tid.   Foto: JOAQUIN SARMIENTO
Vis mere

Andre turbåde og private både samler sig hurtigt om skibet, mens det synker. Men det er ikke ud fra billederne muligt at fastslå, hvor mange der slipper væk fra båden.

Det står heller ikke klart, hvad der får båden til at synke.

»Omstændighederne ser alvorlige ud,« sagde en repræsentant for den lokale regering, umiddelbart efter ulykken var indtruffet.

Colombias præsident, Juan Manuel Santos, der søndag kom til stedet, siger, at der blandt de ni omkomne ikke er børn.

Avisen El Espectador har andre tal for, hvor mange der befandt sig på skibet. Her hedder det, at der var 200 mennesker om bord.

Er du i Colombia, og ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Der søges efter overlevende ved Guatape i Colombia.  
Der søges efter overlevende ved Guatape i Colombia.   Foto: FREDY BUILES
Vis mere

På kortet: Turistbyen Guatape i Colombia, hvor en turbåd sent søndag aften dans tid er kæntret.
På kortet: Turistbyen Guatape i Colombia, hvor en turbåd sent søndag aften dans tid er kæntret. Foto: Google Maps.
Vis mere

/ritzau/