Et voldsomt uvejr langs den sydfranske kyst har kostet mindst 16 mennesker livet. Yderligere tre personer er fortsat forsvundet.

Natten mellem lørdag og søndag faldt der 180 mm i Cannes og i de omkringliggende byer langs den franske Cote d'Azur. Det voldsomme uvejr har kostet adskillige menneskeliv.

16 er bekræftet døde, mens tre fortsat er savnet. Men ifølge de franske myndigheder er der kun 'ringe håb' for at finde de savnede. Det skriver Le Monde,

Oversvømmelserne i Cannes dagen derpå.
Oversvømmelserne i Cannes dagen derpå. Foto: ERIC GAILLARD
Vis mere

En familie på tre døde, da de blev fanget i deres bil i en tunnel, mens yderligere syv personer mistede livet i en underjordisk garage, hvor de blev fanget, da de forsøgte at redde deres biler ud.

David Lisnard, der er borgmester i Cannes, har kommenteret, at mange virkede 'alt for knyttede til deres biler'.

»Jeg dømmer ikke, for jeg ved ikke, hvordan jeg ville have reageret i sådan en situation, men uanset hvad har vi set folk, der har været meget knyttet til deres biler, når de burde redde deres liv,« fortalte han på en pressekonference.

Oversvømmelserne i Alpes-Maritimes regionen har kostet 16 mennesker livet og lavet stor material skade. Her ses en væltet bil i Cannes den 4. oktober 2015.
Oversvømmelserne i Alpes-Maritimes regionen har kostet 16 mennesker livet og lavet stor material skade. Her ses en væltet bil i Cannes den 4. oktober 2015. Foto: ERIC GAILLARD
Vis mere

Frankrigs præsident François Hollande og indenrigsminister Bernard Cazeneuve er i dag taget til Cannes, hvor to personer er døde og yderligere to forsvundet.

Her er fortsat mange veje, der er lukkede, ligesom mange private hjem er uden strøm. I morgen mandag er en lang række institutioner lukket.