Luftfartsekspert kommer med alvorlige beskyldninger mod myndighederne i undersøgelsen af Germanwings-katastroften i 2015. Der er nemlig intet belæg for at hævde, at andenpiloten Andreas Lubitz låste kaptajnen ude fra cockpittet, mener den ekspert, som Lubitz' forældre har hyret.

Efterforskningen af styrtet var fyldt med fejl, lyder det fra den ekspert, som 'dødspiloten' Andreas Lubitz' forældre har hyret til at gennemgår Germanwings-katastrofen. Forældrene nægter nemlig at tro på, at deres søn med vilje tog 149 uskyldige mennesker med sig i døden. De peger i stedet på turbulens eller tekniske fejl som årsag til, at en Airbus 320 fra Germanwings i marts 2015 fløj direkte ind i en bjergside i de franske alper og dræbte samtlige 150 mennesker ombord.

Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT
Vis mere

Præcis to år efter - på samme dag, som hundredvis af pårørende til ofrene for tragedien samledes i lufthavnen i Barcelona for at mindes deres døde - forsøger forældrene at rense deres søn, den 27-årige Andreas Lubitz, som i medierne har fået det lidet flatterende øgenavn 'dødspiloten.'

Forældrene har fået deres egen ekspert til at undersøge ulykken, og resultatet af den blev præsenteret på et pressemøde i Berlin fredag - præcis to år efter, at flyet forulykkede på vej fra Barcelona til Düsseldoft.

Günter Lubitz fotograferet, da han ankom til pressemødet fredag.
Günter Lubitz fotograferet, da han ankom til pressemødet fredag. Foto: FABRIZIO BENSCH
Vis mere

Allerede to dage efter tragedien konkluderede de franske myndigheder, at andenpiloten, den 27-årige Andreas Lubitz, var eneansvarlig for styrtet, og at han på grund af dyb depression havde taget de mange uskyldige passagerer med sig i døden på en vanvittig selvmordsmission.

Han var alene i cockpittet, da flyet forulykkede, og myndighederne antog, at Lubitz havde låst kaptajnen ude. Andenpiloten havde angiveligt hældt vanddrivende middel i kaptajnens kaffe, og da kaptajnen kort efter skulle på toilettet, låste Lubitz døren. Derefter sænkede han flyets højde, satte farten op og fløj direkte ind i et bjerg.

Men den forklaring køber Lubitz' forældre altså ikke.

»Vores søn var ikke depressiv på det tidspunkt, da flyet styrtede,« lød det fra Günter Lubitz.

De har allieret sig med luftfarts-journalist Tim Van Beveren, som undrer sig over, at de franske myndigheder så hurtigt kunne fastslå årsagen til styrtet.

»Jeg har ikke oplevet noget lignende de seneste 25 år,« sagde han på pressemødet og understregede, at konklusionerne fra myndighederne mere har karakter af spekulation.

Journalisten Tim van Beveren, som har undersøgt efterforskningen af Germanwings-katastrofen for Andras Lubitz forældre.
Journalisten Tim van Beveren, som har undersøgt efterforskningen af Germanwings-katastrofen for Andras Lubitz forældre. Foto: FABRIZIO BENSCH
Vis mere

Han hæfter sig også ved, at de i flere dokumenter fremgår, at det er uklart, hvorvidt Lubitz overhovedet var ved bevidsthed de sidste skæbnesvangre sekunder inden styrtet. Han noterer sig også, at det i en fodnote fra franskmændene fremgår, at der ikke er noget bevis for, at Andreas Lubitz rent faktisk låste kaptajnen ude af cockpittet.

Van Beveren fremsatte den teori, at det panel, som skulle åbne døren til cockpittet, var i stykker. Kaptajnen havde nemlig en nødkode, som han kunne åbne døren med, men den var ikke blevet brugt. Heller ikke den kode, som besætningen - ifølge Van Beveren - havde til cockpittet, virkede.

Foto: FOTO TEAM MUELLER
Vis mere

Faderen indledte pressemødet med at sige, at han og hans familie sørger - lige som alle andre de efterladte efter tragedien, men at deres sorg er anderledes.

»Vi må ikke blot leve med, at vi har mistet vores søn og bror, men også, at han allerede to dage efter styrtet blev udpeget som eneansvarlig. Tilmed må vi leve med, at han er blevet udråbt som en ’depressiv massemorder’ i medierne.«

Det fremgik dog af pressemødet, at Andreas Lubitz var blevet behandlet for depression tilbage i 2008 og 2009, men faderen understregede, at sønnen havde overvundet sygdommen. De sidste seks år før styrtet var han ’et livsglad, ansvarligt og engageret menneske.’ De lægebesøg han havde haft i 2014 og 2015 havde ifølge faderen udelukkende drejet sig om synstest.

144 passagerer og seks besætningsmedlemmer blev dræbt i styret. De kom fra i alt 20 forskellige lande, flest fra Tyskland og Spanien.