Historien om den afdøde konservative premierminister Edward Heath skal måske skrives om, og den tidligere engelske premierminister risikerer en grim plet på sit omdømme.

Det uafhængige engelske politiklagenævn IPCC har i følge den britiske avis The Guardian, netop offentliggjort, at den har sat en undersøgelse igang, der skal afdække om politiet i Wiltshire, hvor Edward Heath boede i mange år indtil sin død i 2005, har undladt at undersøge anklager om sexmisbrug af børn mod Edward Heath, der blev indgivet i 90'erne med den tidligere premierminister.

Beskyldningerne kommer i følge The Guardian fra en pensioneret politibetjent.

»I forbindelse med denne beskyldning (om sexmisbrug) vil IPCC nu undersøge om Wiltshires politi tog de nødvendige skridt for at undersøge sagen ordentligt,« siger en talsmand for det engelske politiklagenævn.

Læs også:

Politiet siger selv, at de er i gang med at finde vidner og/eller ofre for misbrug, der kan understøtte de alvorlige anklager mod den tidligere engelske premierminister:

»Anklagerne mod Heath handler angiveligt om forbrydelser mod børn. Han levede i mange år i Salisbury (Wiltshire) og vi vil gerne i kontaklt med enhver, der mener, at have relevant information, som vi kan bruge i denne sammenhæng, eller mennesker, der mener, at de er ofre for misbrug,« siger en talsmand fra Wiltshires politi, efter anklagerne er kommet frem via det uafhængige politiklagenævn.

IPCC er i forvejen i gang med en større undersøgelse om påstået sexmisbrug i 80'erne under Margaret Thatchers regering, hvor dokumenter i følge The Guardian antyder, at navngivne embedsmænd og ministre skulle have været involveret i sexmisbrug af børn, og har forsøgt at dække over forbrydelserne.