»Man skal gøre noget for dem, der har det værre end en selv.« Det må være den engelske forretningsmand James Robinsons motto.

For nylig var han en aften ude sammen med nogle venner i Wales-hovedstaden Cardiff. Her stødte han på det hjemløse par 33-årige John og 21-årige Anna, som han straks følte pligt til at finde en overnatning til.

Men i stedet for 'bare' at give det hjemløse par penge til et hostel, valgte James Robinson at booke det unge par to nætter i et suite på et luksushotel.

Hans generøsitet var dog ikke uden forhindringer. Ved tre hoteller blev parret afvist, fordi de var hjemløse. Til sidste formåede James Robinson, der er administrerende direktør i reklamebureauet Hello Starling, dog at sikre et værelse på Cardiffs luksuriøse Hilton hotel.

»Det er ikke deres egen skyld, at de er blevet hjemløse,« fortæller James Robinson ifølge Daily Mails til Wales Online

»Jeg fornemmede, at de ikke var dårlige mennesker, og at de ikke var typerne, der ville smadre hotelværelset. De havde bare brug for en seng, et varmt bad og noget at spise,« siger forretningsmanden.

På Hilton-hotellet bookede han derfor to nætter til en værdi af over 3000 danske kroner. Og på sengen efterlod han kontooplysninger og kontanter med en opfordring til det hjemløse par om at købe mad og tøj.

»Det gør ondt i mig, at vi i 2015 har folk, der sover på gaden. Jeg ville bare ønske, at jeg kunne gøre det her for alle hjemløse,« siger James Robinson til Wales Online.

Historien om den generiøse forretningsmanen er efterfølgende blev delt adskillige gange på de sociale medier. Her af det lokale medie Wales online: