Den britiske premierminister, David Cameron, har netop kunne fortælle sine landsmænd og omverden, at han har fået, hvad han kom efter ved EU-topmødet i Bruxelles.

Men han var tilsyneladende ikke den eneste, der fik noget særligt ud af mødet, der handlede om Storbritanniens nye rammer for medlemskab af EU.

Under mødet blev to diplomater nemlig afsløret i at være travlt beskæftiget med hinanden i en toiletbås, fortæller engelske The Sun

Midt i deres hede aktiviteter blev de to dog opdaget af en række særdeles overraskede repræsentanter for Slovenien.

De to diplomater, der blev taget på fersk gerning torsdag aften, skulle angiveligt være tyske, men det er ikke blevet bekræftet.

De mere eller mindre romantiske scener fandt sted i Lex Building, der ligger op til stedet, hvor forhandlingerne fandt sted. Bygningen bliver ifølge avisen brugt af tolke.

Den tyske delegation har afvist ethvert kendskab til episoden, men bekræfter, at den 'påstået episode' har sat mange rygter i gang, fortæller avisen.