Et billede af en kommissær med hovedet begravet i hånden under Nigel Farages tale i EU-parlamentet gik viralt på de sociale medier under hashtagget »Vi er sæde 123«. Det viser sig, at den litauiske EU-kommissær havde meget personlig grund til at græmme sig.

Det heldige ved Brexit er, at det er sket for et folk med humor.

Og da Nigel Farage - UKIP-leder og en af hovedmændene bag leave-kampagnen, der førte til det britiske farvel til EU - var i EU-parlamentet for at tale for første gang efter Brexit, måtte briterne (i hvert fald dem, der begræder »Brexit«, som det populært kaldes) igen gribe til galgenhumoren for at klare realiteterne.

Under Nigel Farages spydige tale, hvor han hoverede over resultatet med et »nu griner I ikke af mig mere, hva'?« og provokerede med et »jeg ved, at stort set ingen af jer nogensinde har haft et rigtigt arbejde«, regnede buh-råbene ned over ham.

Men man kunne ikke undgå at lægge mærke til en mand bag Nigel Farage, der først klukkede af grin, men siden begravede ansigtet i højre hånd.

Et skærmbillede af optrinnet - kommissæren i sæde 123, der »facepalm'er« bag Farage - gik hurtigt viralt. Særligt på Twitter, hvor hashtagget »WeAreSeat123« - »Vi er alle sæde 123« - spredte sig som lynild.

Ved hvad der er på spil

Det viser sig imidlertid, at der er mere alvor end som så i EU-kommissærens klasken sig for panden.

Manden hedder Vytenis Andriukaitis, er litauer og EU-kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed og han ved - i mere personlig grad end nogen af os vestlige, vrangvillige medlemmer af EU - noget om, hvad der er på spil, hvis EU begynder at falde fra hinanden. Han svarede efter et døgns tid på den megen moro med tweetet her:

»Jeg har nydt at læse de mange kommentarer, og kan bekræfte, at jeg faktisk sætter pris på britisk humor. Men efterhånden som tweetsene blev flere, synes jeg, det er vigtigt at dele nogle mere alvorlige tanker om, hvordan jeg følte i går i Parlamentet,« skriver Vytenis Andriukaitis i en blog, som kan læses på engelsk her.

For Vytenis Andriukaitis er frihed, muligheden for selv at vælge sine ledere og bevæge sig frit over hele verden - eller i sit eget land, for den sags skyld - ikke nogen selvfølge. En vis velstand, ytringsfrihed og frihed fra undertrykkelse ej heller.

Den 64-årige litauiske kommissærs familie blev deporteret til en gulag - en arbejdslejr - i Sibirien i 1941. Her blev han født (i 1951) og boede de første syv år af sit liv. Først i 1958 fik han, hans mor og to brødre tilladelse til at returnere til Litauen, en slags præmie til moderen, fordi hun var lykkedes med at opfostre fem børn i den bidende kulde på kanten af det arktiske hav. Faderen fulgte et år senere.

I gulag'en havde familien kun adgang til russisk litteratur, og Andriukaitis lærte kun sit skriftlige modersmål gennem de litauiske eventyr, hans mor skrev ned i hånden.

Som ung, da han var i midten af 20erne, engagerede Andriukaitis sig i politik som medlem af den socialdemokratiske undergrundsbevægelse. Han var med til at grundlægge det ligeledes ulovlige Antanas Strazdelis - et universitet for selvstudier og »humanistiske tanker«. Dette universitet forkastede diktatur, nazisme, fascisme og nationalisme, og de studerende forenede sig i stedet bag værdier som demokrati, flerpartisystemer, pluralisme, tankefrihed og religionsfrihed. Andriukatis' aktiviteter kostede ham flere anholdelser, afhøringer hos KGB og forskellige sanktioner såsom registrering og kontrol.

Vytenis Andriukaitis havde dog den gave, at han var ekstremt dygtig i skolen, og det lykkedes ham at uddanne sig til hjertekirurg. Han deltog således i den første hjertetransplantation i Litauen, før han skiftede kirurgkarrieren ud med politik og stillingen som sundhedsminister i Litauen. Så han har - faktisk - »arbejdet en dag i sit liv« og lidt til.

»Jeg står fuldt bag det britiske folk«

I sin blog understreger Andriukaitis, at han står sammen med det britiske folk - også dem, som Nigel Farage repræsenterer.

»Jeg stod og står stadig fuldt bag det britiske folk. Jeg står sammen med dem, som stemte imod finansiel spekulation, der blev afsløret i »Panama«-papirerne og med dem, som stemte imod arbejdsløshed og faldende levestandard. Desværre er mange stemmer blevet påvirket af de løgne, der er spredt af visse repræsentanter for leave-kampagnen,« skriver Andriukaitis og kalder bl.a. Nigel Farages påstande om EU for »giftige usandheder«.

Han skriver, at drabet på det britiske parlamentsmedlem, Jo Cox, for ham er blevet et af symbolerne på den britiske Brexit-afstemning:

»Jo Cox blev dræbt på grund af, at folk anstifter had, racisme og fobier. Disse brutale kræfter inficerer vores demokratier og ødelægger den stemning af sikkerhed og de værdier, vi europæere holder så inderligt meget af,« skriver Vytenis Andriukaitis. Han erkender, at såvel Storbritannien som EU er under forandring. Men den forandring skal ske i et samarbejde:

»Unge i Skotland, Nordirland eller London ønsker at se en anden fremtid. EU ændrer sig også. For mig ligger dets fremtid i social retfærdighed og sikkerhed. Dette er vejen frem. Og kun sammen (...) kan vi opnå det.«

Nigel Farages tale i EU-parlamentet den 28. juli kan ses her.