Dagens begravelsesceremoni i Nordkoreas hovedstad Pyongyang bød på et gigantisk sørgeoptog til minde om landets afdøde leder Kim Jong-Il.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hundredtusindvis af nordkoreanere var samlet for at få et glimt at kisten med deres 'Kære Leder'. Flere kvinder kastede sig grædende i armene på de tusindvis af soldater, der stod opstillet langs den sneklædte rute.

I høj grad på grund af frygt, mener Mads Brügger.

LÆS OGSÅ:


- Det, der foregår nu, er et teater for masserne. Pyongyang er jo den forbudte by. Nervecenteret for Kim-dynastiets kult og nærmest en friluftsscene, siger journalist Mads Brügger til bt.dk.

SE BILLEDERNE: SÅ hysterisk græder nordkoreanerne

Han har selv oplevet Nordkorea og deres parader med den fiktive teatergruppe 'Det Røde Kapel' og betegner masseoptogene som berusende, medrivende og skræmmende.

Han vurderer, at en stor del af nordkoreanernes hysteriske sorg er falsk.

Nordkoreanere i frygt

- Noget er givetvis frygt for, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Men noget er også spil for galleriet. Hvis der sker noget dårligt i Nordkorea, så er det værsgo at græde. Hvis du eksempelvis kommer til at sætte dig på et billede af Kim Jong-Il, så bliver du straffet, siger den nuværende kanalchef på Radio 24/7. Det samme gælder for de koreanere, der bliver filmet ved optogene. - Hvis de ikke græder, så er de ilde stedt, siger Mads Brügger.

LÆS OGSÅ:

Men selv om billederne af de hysteriske nordkoreanere nok i mange tilfælde er stærkt overdrevet, så er der også en anden side af sagen.

Som et Truman-show

- Nordkorea er jo et 'Truman-show'. Det er et fåtal af nordkoreanerne, der ved, hvad der sker bag bambustæppet. Siden de var små, har de fået at vide, at fordi de er så ædel og ren en race, så er de sårbare som små børn. De har brug for en stærk forælder, der beskytter dem mod den farlige omverden. Og det er den forælder, de har mistet i Kim Jong-Il. Derfor er de i nogen forstand bange og i chok, lyder det fra Mads Brügger.

NKOREA-POLITICS-FUNERAL

Kim Jong-Il døde af et hjertestop d. 17. december. Siden har der været erklæret landesorg i landet, og i morgen finder en national mindehøjtidelighed sted. Her kan man igen forvente massive militærparader, der ifølge Mads Brügger er vigtige for det lukkede styre.

- Det er regimets stærkeste måde at manifistere sig på. Når de viser disse snorlige parader, så er det jo også en fortælling om kontrol, siger han til bt.dk.