Derfor gik det galt i den egyptisk fodboldmassakre

En blanding af voldsomme fans og dårlige sikkerhedsforanstaltninger kostede 74 mennesker livet ved en egyptisk fodboldkamp for 11 dage siden. Det fastslår en regeringsrapport, der frikender regeringen.

Det var en kombination af voldelige fans og dårlig sikkerhed, der var skyld i blodbadet på det egyptiske stadion i byen Port Said i begyndelsen af februar.

Det slår en undersøgelse fra det egyptiske parlament fast. Undersøgelsens konklusion blev søndag præsenteret af undersøgelseslederen og parlamentsmedlemmet Ashraf Thabet fra det ultrakonservative Nour-parti.

74 personer mistede livet under de yderst voldelige uroligheder, der brød ud, netop som kampen mellem arvefjendeholdene al-Ahli og al-Masry sluttede. Mange egyptere vendte dengang deres vrede mod militærstyret, som de gav skylden for massakren.

Men myndighedernes rolle blev slet ikke berørt af Thabet, da han fremlagde undersøgelsen. Han indrømmede dog, at der rent sikkerhedsmæssigt havde været et tomrum, der betød, at situationen kunne eskalere.

- Sikkerhedsstyrkerne faciliterede, tillod og muliggjorde denne massakre, fortalte han.

Thabet uddybede ved at sige, at sikkerhedsstyrkerne blandt andet havde undladt at kontrollere fodboldfansene, da de blev lukket ind på stadion, ligesom de ikke havde kontrol over situationen, da den eskalerede.

Det udsagn bliver umiddelbart bakket op af øjenvidner, der overværede den kaotiske situation på stadionnet. De har også forklaret, at sikkerhedsstyrkerne ikke gjorde nok for at gribe ind.

Andre har dog spekuleret i, at begivenheden var iscenesat af militærstyret, der ville hævne sig på de egyptiske hooligans, der også er kendt under navnet Ultras. Ultras-medlemmer har i flere tilfælde deltaget i de voldelige opgør mod netop den militære overgangsregering.

Thabet lagde da heller ikke skjul på, at de voldelige fodboldfans bar en stor del af ansvaret for blodbadet.

- De udnyttede en anspændt situation omkring kampen for at opnå politiske mål, sagde han blandt andet.

Det endelige ansvar med en afgørelse af, hvordan de skyldige skal straffes, ventes først, når de sidste undersøgelser er overstået.

Læs også: