Han tæskede hende gul og blå. Nu fælder hun en tåre for ham i nyt interview.Det skriver britiske Daily Mail.

Rihanna taler ud om sit stormfulde forhold til rapperen Chris Brown i et kommende interview med Oprah Winfrey. Tilbage i 2009 overfaldte Brown Rihanna natten før den amerikanske Grammy-uddeling. Billederne af en forslået Rihanna gik verden rundt, mens Brown fik en dom for hustruvold.

Men ganske overraskende bliver sangerinden rørt, da hun begynder at fortælle om tiden efter. 

- Selvom jeg var vred og såret, følte jeg, at han havde brug for hjælp. Men hvem skal hjælpe ham? Ingen vil sige, at han behøver hjælp. Alle vil sige, at han er et monster, i stedet for at kigge på det centrale. 

- Jeg var bekymret for ham, fortæller 24-årige Rihanna i et af de frigivne klip fra interviewet.  

I interviewet, der også byder på besøg i Rihannas hjemby, er der en udtalelse fra Rihanna, der får følgende reaktion fra Oprah Winfrey.
 
- Det har jeg aldrig tænkt over. Du har lige rystet mig, lyder det i det kommende interview.