Demonstrationerne i Hong Kong vokser i omfang og voldsomhed. Skyggen fra massakren på Den Himmelske Freds Plads hænger over demonstranterne og deres krav til Kinas ledelse om fortsat demokrati i den tidligere britiske koloni.
KINA: Omfattende uro i Hong Kong har stillet Kinas ledelse over for dens største udfordring siden massakren på Den Himmelske Freds Plads i 1989. Her blev flere hundrede studenter dræbt, mens de demonstrerede for indførelse af demokrati.
Tusindvis af studerende og andre unge i Hong Kong er de seneste dage gået på gaden og har blokeret det finansielle centrum i den tidligere britiske koloni. De unge kræver, at byens øverste leder fortsat skal vælges demokratisk, og at kandidaterne ikke skal forhåndsgodkendes af Kinas kommunistiske ledelse.
Byens nuværende leder, Leung Chun-ying, indgik for kort tid siden en aftale med Beijng om, at indbyggerne i Hong Kong i 2017 ved det næste lokalvalg, kun kan få lov til at stemme på en ud af tre kandidater, som alle er godkendt af det regerende kommunistparti i Kina. Derfor lyder råbene fra gaden også, at han skal gå af.
Demonstranterne er blevet mødt med tåregas, peberspray og knippelslag af kampklædte politistyrker. Specielt gik det hårdt for sig natten til mandag, hvor op mod 70 blev såret og et lignende antal blev arresteret. Konfrontationen betød mandag, at endnu flere gik på gaden i vrede over politiets fremfærd. Ifølge Reuters løber antallet af demonstranter i Hong Kongs centrum nu op mindst på 80.000.
Den danske journaliststuderende, Jacob Carlsen, der er på udveksling i Hong Kong fortæller mandag aften lokal tid, at demonstranterne i bymidten forbereder sig på endnu en nat med sammenstød, selv om politiet tilsyneladende har trukket sig tilbage.
»Demonstranterne virker ikke bange, og man kan mærke, at vreden er blevet større efter i nat,« siger Jacob Carlsen.
Mange steder uddeles ansigtsmasker og tætsluttende briller som beskyttelse mod gas og peberspray. Det samme gælder våde klude til at tørre tåregassen væk med, fortæller han.
»Samtidig deles der også forsyninger af mad og vand ud. Der hersker en stærk fællesskabsfølelse,« siger Jacob Carlsen.
Mange af demonstranterne bor simpelthen på gaden kun beskyttet af paraplyer, der også bruges som værn mod spray og gas. Blandt demonstranter og i internationale medier er begivenhederne derfor allerede døbt »paraply-revolutionen«.
Den danske udvekslingsstudent fortæller, at teksterne på de fleste bannere drager sammenligning med begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads. Det kinesiske militær, der har en stor garnison i byen, har dog indtil videre ikke blandet sig.
»Men der tales også på gaden om risikoen for, at en masse mennesker skal omkomme,« siger Jacob Carlsen.
Nyhedsbureauet Reuters citerer en 18-årig studerende, Nicola Cheung for at sige: »Det her bliver voldsomt igen, fordi regeringen i Hong Kong ikke beskytter os, der har besat dette område. Vi slås for vores kerneværdier, frihed og demokrati, og det kan ikke engang vold skræmme os fra.«
Da Storbritannien i 1997 strøg Union Jack i Hong Kong og overlod området til Kina, lovede den kinesiske regering, at indbyggerne i Hong Kong måtte beholde deres demokratiske system under det der blev kaldt - »et land to systemer«, men nu strammer kineserne skruen.
Et af midlerne i den aktuelle situation er, at informationer og billeder fra Hong Kong bliver forsøgt censureret, inden de når det øvrige Kina, og den kinesiske pendant til Twitter, Weibo er blevet blokeret.
I det britiske udenrigsministerium følges situationen tæt, og i en erklæring hedder det, at det er vigtigt, at Hong Kong beholder sine nuværende love, der garanterer befolkningens frihed.
