Rigspolitiet har underrettet de pårørende til de seks unge mænd, som i går kæntrede i en båd i det sydlige Norge. De seks mænd er alle fra Jylland, skriver P3Nyheder.

Ifølge eb.dk er alle fire i starten af 20'erne. En af de savnede er en 25-årig mand bosat i Århus, en 22-årig fra sydøstjylland savnes også.

Fire af mændene er stadig savnet, og den norske redningstjeneste har her til morgen udvidet eftersøgningen, efter at have søgt fly, helikoptere og både natten igennem.

Nu søger myndighederne og frivillige også langs stranden ved den norske by Mandal.

- Det er uklart, hvor de savnede er, og vi søger både til havs og til lands, siger operationsleder Bård Austad til P3Nyheder.

To mænd har reddet sig i sikkerhed - den ene ved at svømme i omkring to timer. Han alarmerede myndighederne sent i aftes.

Har du nogen oplysninger i sagen, så kontakt os på bt.dk/tip