Bunkeren
Bunkeren, som den svenske læge brugte til at holde en kvinde i trediverne fanget i seks dage.Foto: Svensk politi
Jordbærr
Den dømte læge tegnede sorte streger på jordbærblade for at vide, hvilke af jordbærene der var rohypnol på.Foto: Svensk politi
Maskerne
Den dømte læge brugte masker for at maskere sig selv på den lange køretur fra Stockholm til bunkeren i Skåne. 
Spor
Billede fra kvindens lejlighed i Stockholm. Her har politiet fundet spor af rohypnol på champagneflasken.Foto: Svensk politi
sun
Screendump fra The Sun.
telegraph
Screendump fra Telegraph.
dagbladet
Screendump fra Dagbladet.

Kvinden anede ikke uråd, da hun spiste de jordbær, han havde taget med hjem til hende. Da bedøvelsen begyndte at virke, voldtog han hende, spændte hende fast i en kørestol, fragtede hende ud i sin bil, kørte hende 550 kilometer væk til den hjemmelavede bunker, han havde bygget på sin gård i Skåne, og holdt hende fanget som sexslave i næsten en uge.

Sådan lyder det uhyggelige anklageskrift i en sag mod en 38-årig svensk læge, der er tiltalt for at bedøve, kidnappe og voldtage en kvinde i trediverne.

Sagen brød frem i de svenske medier sidste uge, og siden er den nået ud over de svenske grænser og er blevet omtalt af flere europæiske medier. Flere af dem har nu døbt lægen 'Sveriges Fritzl' - efter østrigeren Josef Fritzl, der i 2009 blev dømt for at have holdt sin egen datter fanget i en lydisoleret kælder under familiens hus i 24 år, hvor han voldtog hende og fik flere børn med hende.

Bunkeren

Særligt sammenlignes de to mænd, da både Josef Fritzl og den svenske læge selv byggede henholdvis den kælder og den bunker, hvor de holdt kvinderne indespærrede.

Artiklen fortsætter under billedet.

Screendump fra Telegraph.
Screendump fra Telegraph.

16,2 meter lang og 10,3 meter bred var den bunker, lægen havde bygget på sin gård i Östra Göinge kommune i Sverige. Væggene var lydisolerede, 32 centimeter tykke.

Indeni var bunkeren udstyret med en seng, et toilet, et køkken og en lille, aflukket gårdhave, skriver de svenske medier. Anklageren formoder derfor, at lægen havde planlagt at holde kvinden - eller flere kvinder - fanget i bunkeren i årevis.

Ligesom Josef Fritzl.

Jordbær med Rohypnol

Mareridtet begyndte for den svenske kvinde i hendes eget hjem i Stockholm, hvor lægen er sigtet for at bedøve hende ved at have påført sovemidlet Rohypnol på nogle jordbær.

For at undgå selv at blive bedøvet, havde han med en sort tusch tegnet sorte streger på de jordbærblade, stoffet var på.

Artiklen fortsætter under billedet.

Screendump fra The Sun.
Screendump fra The Sun.

De to havde angiveligt mødt hinanden en gang før, hvor den 38-årige læge også havde besøgte hende i hendes lejlighed. Hvilket forhold de havde til hinanden, er ikke beskrevet yderligere i de svenske medier.

Da kvinden faldt hen på grund af sovemidlet, voldtog lægen hende angiveligt, spændte hende fast i en kørestol, så han nemt kunne få hende ud i sin bil, og kørte hende efterfølgende omkring 550 kilometer hjem til sin gård i Skåne.

Med sig i bilen havde han nogle gummimasker. Dem tog han på for at undgå at blive genkendt under den lange køretur. Undervejs injicerede han også kvinden med mere søvndyssende medicin for at fastholde hende i bedøvelsen.

Tog blod- og vaginalprøver fra hende

Da de kom frem, låste han kvinden inde i den fængselslignende bunker, hvor han gentagne gange voldtog hende i de seks dage, hun var fanget.

I løbet af de seks dage tog den svenske læge angiveligt blod- og vaginalprøver, som han testede i et laboratorium på sin arbejdsplads. Han menes også at have fyldt kvinden med svangerskabsforebyggende piller, så han kunne have ubeskyttet sex med hende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Screendump fra Dagbladet.
Screendump fra Dagbladet.

Efter nogle dage kørte lægen tilbage til kvindens lejlighed for at hente nogle ting til hende. Her opdagede han, at kvinden var blevet meldt savnet, og at politiet var brudt ind i hendes hjem.

Det fik angiveligt lægen til at gå i panik og til at tage kvinden med tilbage til Stockholm, hvor de tog hen til den nærmeste politistation den 18. september sidste år.

Der tvang den 38-årige mand ifølge sagens anklager kvinden til at fortælle en falsk historie til politiet om, at hun var i sikkerhed og havde det godt. Formålet var angiveligt at få politiet til at droppe eftersøgningen, men i stedet blev de mistænksomme og tog kvinden til siden.

Der fortalte hun dem hele den uhyggelige historie.

Artiklen fortsætter under billedet.

Planlagt i flere år

Lægen blev straks anholdt og er nu blevet sigtet for sine forbrydelser. Han har indrømmet alt - undtagen voldtægt.

Anklageren i sagen, Peter Claeson, mener, at lægens intention var at holde kvinden fanget i flere år.

»Vi mistænker ham også for at have planlagt dette i flere år. Blandt andre ting har han bygget bunkeren for at kunne tage et eller flere ofre,« siger anklageren ifølge Daily Mail.

Den retspsykiatriske undersøgelse af lægen fastslår, at lægen har en psykisk lidelse, men at han er eget til straf.

Retsagen mod den svenske læge begynder næste uge.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook