I USA er det ’Medal of Honor’. ’Victoriakorset’ pryder britiske soldater. Og i Tyskland er det ’Jernkorset’, man siden 1813 og frem til i dag hænger på brystet af særligt tapre mænd. I Danmark har vi ’Tapperhedskorset’. Kun én gang har forsvaret uddelt medaljen - eller rettere korset, og det til en ung mand fra noget så jordnært som Skive.
Medaljen fik han for sin indsats i det Afghanistan, som de danske soldater fra august måned trækker sig ud fra.
43 danske soldater døde i Afghanistan, mens hundredvis kæmper en krig herhjemme med krigsskader. Men indsatsen i Afghanistan er ikke kun historier om sårede, dræbte og krigstraumer. Det er også historier om soldater, som har handlet, hvor andre ville stivne.
I dag er oversergent Casper Westphalen Mathiesen 27 år, og han er lige nu i Afghanistan for at forberede en række opgaver for ingeniørtropperne, Det er på hans bryst, at Tapperhedskorset hænger.
På patrulje
Den 19. februar 2010 er 40 danske soldater på fodpatrulje øst for Helmand-floden i det sydlige Afghanistan. Solen skinner fra en skyfri himmel, og det er omkring 20-25 grader. Briterne har advaret dem om, at Taleban holder øje med dem. Alle er derfor ekstra på vagt, da de når ind til en lille landsby bestående af en klynge compounds - små gårde omringet af en godt to meter høj ler-mur.
Den 24-årige sergent og gruppefører Casper Westphalen Mathisen strammer grebet om sit M96-karabingevær, da han og den 22-årige mine-sweeper Mathias Børlum går forrest ind i landsbyen for at forhindre, at danskerne bliver ofre for miner. De angriber garanteret her, tænker gruppeføren for sig selv. Men angrebet udebliver.
De to når ubesværet gennem landsbyen, og Mathias Børlum stopper minesøgeren i sin 'dropbag' og hiver sit M96'-gevær frem. Mens resten af delingen undersøger landsbyen, når de to frem til en sti langs et vandløb med marker på den anden side.
Krydsild
Mathias Børlum og den unge sortklædte mand får øje på hinanden samtidig. Den unge mand sidder på hug ved en primitiv træ-bro 15-20 meter væk. Er han en af talebanerne, som briterne har advaret om? Den unge mand springer op og løber ind i den nærmeste bygning langs stien. Er han vigtig nok til, at danskerne skal forfølge ham? Ja, lyder ordren over radioen. De sætter efter, og Mathias Børlum husker, at Casper Westphalen Mathiesen lige når at sige "Nu er de kraftedme ved at være tæt på’, inden den unge mand dukker frem fra huset igen - nu med et AK-47-lignende maskingevær i hænderne.
En lang salve skarpe smæld bryder stilheden, og en kugle gennemborer Mathias Børlums venstre skuldre. “Mathiesen, jeg er ramt”, råber han til sin gruppefører, imens de skyder tilbage.
“Det ved jeg”, råber Casper Westphalen Mathiesen, mens han åbner ild mod fjenden. Med ét kommer endnu en talebaner frem fra huset og begynder at skyde mod dem. Pludselig åbner en byge af ild mod dem fra marken på den anden side af vandløbet.
Skud-helvede
Fjenden er højest 70 meter væk, og kuglerne danner små støv-eksplosioner i muren, når de tæsker forbi dem og ind i pudset bag dem. Helvede er løs.
Mathias Børlum rammer den første mand, men sekundet efter bliver han selv ramt - først lige over højre ankel, så omtrent samme sted i venstre ankel. De ved den dag i dag ikke, om det er talebanerne på marken eller på stien, som rammer ham. Mathias Børlum synker sammen op ad muren, så han sidder op ad væggen.
Beskydningen bliver kraftigere og Casper Westphalen Mathiesen træder ind og ned foran Martin Børlum, som forsøger at kravle tilbage. Casper Westphalen Mathiesen ligger til sidst som et skjold foran Mathias Børlum, mens han skyder mod fjenden. Casper Westphalen Mathiesen råber på en sygehjælper. Sådan ligger han i flere minutter, inden en lille gruppe danske soldater fra delingen kommer undsætning.
Den 25-årige sygehjælper Jesper Houlberg Christensen løber frem gennem kugleregnen for at behandle Mathias Børlum og trække ham i sikkerhed. De to talebanere skyder mod danskerne, samtidig med, at de prøver at flygte væk over træbroen. Danskerne skyder igen, og Casper Westphalen Mathiesen husker ikke, at talebanere når over broen. Nu gælder det om at undgå kuglerne fra marken.
Skuddene hamrer stadig tæt forbi dem. Heldigvis yder de andre nu støtteild, så Casper Westphalen Mathiasen og Jesper Houlberg Christensen kan trække den sårede ind mod landsbyen. De begynder straks at behandle Mathias Børlum og ikke længe efter ankommer to sorte black hawk-helikoptere. Mens den ene lander for at tage Mathias Børlum med, våger den anden over danskerne.
Sygehjælperen Jesper Houlberg Christensen fik i 2011 Tapperhedsmedaljen for at løbe frem gennem kugleregnen for at tilse sin kammerat. Casper Westphalen Mathiesen fik den højeste udmærkelse Tapperhedskorset - for første gang i dansk militærhistorie. Begrundelsen lød: For den 19. februar 2010, under kamphandlinger, uden tøven, og med tydeligt erkendt risiko for eget liv og førlighed at have ydet dækning til en såret kammerat ved at stille sig mellem ham og fjenden. Han fastholdt denne meget udsatte position og beskød fjenden, således at yderligere hjælp kunne komme frem.
