I 2006 bliver danske soldater angrebet af Taleban i den belejrede by Musa Qala. En af heltene fra den dag er Georg Arne Petersen
Natten til onsdag 19. juli 2006 bliver fem danske soldater en del af en forkommando i ørkenbyen Musa Qala i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan. De skal blandt andet guide en dansk 120-mand stor spejder-eskadron ind til det distriktscenter midt i byen, hvor engelske soldater har været belejret i flere uger. En af de fem er den 28-årige overkonstabel Georg Arne Petersen.
I dag er han 35, oversergent og underviser på Hærens Sergentskole, og når han fortæller om sin indsats den dag, bagatelliserer han den. Men faktum er, at han holdt stand mod et Taleban-stormløb i en kollapset vagtpost, mens hans kammerat er såret - noget, som han siden fik tapperhedsmedaljen for.
De fem danskere bliver i ly af mørket fløjet ind i en Chinook-helikopter fra hovedbasen Camp Bastion 70 km mod syd. Under helikopteren hænger et net med forsyninger til englænderne. De skal række til eskadronen ankommer fredag 21. juli. Forstærkningen er tiltrængt for de godt 30 engelske soldater og endnu flere afghanske soldater, som har holdt stand mod gentagne Taleban-angreb. Belejringen har tæret på soldaterne i forposten, og vand og forsyninger er sluppet op.
Opkast og diarré
Et Taleban-baghold gør dog, at de danske styrker må udskyde undsætningen af de belejrede soldater, som må ty til det lokale mad og vand. Resultatet er opkast, diarré og generel sygdom - så danskerne må også forsvare lejren - ingen kan undværes. En sen eftermiddag skal Georg Arne Petersen og hans 30-årige makker, premierløjtnant Thomas Rydahl, bemande et vagttårn på taget af en to-etagers bygning nogle meter uden for muren, der omgiver lejren.
Kontrollen over bygningen er afgørende, fordi du fra taget kan skyde lige ned i lejren. Efter en time på vagtposten, får de øje på en mistænkelig puslen bag en busk godt 300 m væk. Alligevel bliver de begge overrasket, da en raketdrevet granat (RPG) eksploderer i luften over dem. Fuck, tænker Georg Arne Petersen og spejder ud over sandsækkene langs tagets kant. Få sekunder efter flyver endnu en granat mod dem. Den ryger ind på første sal under dem, hvor den eksploderer.
Halvdelen af bygningen kollapser, og Thomas Rydahl griber forgæves i den tomme luft, da han falder seks meter ned i mørket under dem sammen med det tunge maskingevær, radioer og murbrokker.
Rammer tre ud af fire
Georg Arne Petersen ligger nu på en lille afsats i hjørnet af det kollapsede tag. Han får øje på fire talebanere med RPG-udstyr på et hustag tæt på. Mændene sejrsjubler. Han sigter med sit M96-gevær på talebaneren med RPG-udstyret og skyder. Talebaneren falder om - han trykker igen - og den næste talebaner falder om. Han rammer også den tredje, mens den fjerde flygter - der er gået under et minut siden granaten eksploderede.
George Petersen hopper over på den del af taget, som ikke er kollapset. Han kan se, at Taleban angriber lejren fra tre sider. Luften er fuld af skud og råb, alligevel prøver han desperat at råbe til de andre i lejren, at de to danskere er i live. Georg Arne Petersen skyder ud mod de steder, hvor han mener, at der er taleban-krigere, indtil hans M96-gevær er tomt.
Han har tømt seks magasiner med hver 30 patroner. Da han ikke kan se nogen fjender, vender han sig og råber til Thomas Rydahl for at finde ud af, hvordan han har det. Thomas Rydahl bløder kraftigt fra hovedet. Han er derfor omtåget og har skræmt forskanset sig i et hjørne af stueetagen med sin Neuhauser-pistol stift rettet mod indgangen ud til gaden.
Bestormet af 12 mand
Taleban skyder mod George Arne Petersen, der dukker sig bag sandsækkene og skyder igen med et britisk letmaskingevær, som stod på taget i forvejen. På et tidspunkt ser han cirka 12 mand, som løber direkte mod ham. Han har ikke skudt i et stykke tid, og de tror formodentlig, at han og Thomas Rydahl er døde. De vil op i bygningen, så de kan skyde ned i lejren, og indtage den, før den danske forstærkning ankommer.
Georg Arne Petersen venter til mændene når ind på en smal gade uden dækning. Han sigter på dem med maskingeværet og fyrer løs. Imens er en engelsk sygehjælper kommet danskerne til undsætning. Han prøver i en halv times tid at få Thomas Rydahl op af hullet, men uden held.
Da angrebet mod lejren efter en halv times tid stilner af, støder flere englændere og afghanske soldater til. Ildkampene fortsætter et kvarters tid endnu, men det lykkedes at få Thomas Rydahl bragt i sikkerhed i lejren.
Morgenen efter flyves han til et amerikansk felthospital, hvor han bliver syet med 17 sting.
