David Cameron om 'selfie'-billede: Det var Helles ide

Storbritanniens premierminister, David Cameron, kunne ikke tillade sig at sige nej til Helle Thorning-Schmidts billede, siger han.

David Cameron var sammen med USAs præsident, Barack Obama, med på det efterhånden berømte billede, som Helle Thorning-Schmidt tog af trioen under Nelson Mandelas mindeceremoni tirsdag i Johannesburg, Sydafrika.

Onsdag var han tilbage til spørgetime i det britiske parlament, hvor han blandt andet kunne løfte sløret for, at det var den danske statsministers ide at tage billedet.

- Når et medlem af Kinnock-familien spørger mig, om jeg vil være med på et fotografi, er det kun høfligt at sige ja, siger David Cameron ifølgenydailynews.com.

Han henviser til Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, hvis far, Neil Kinnock, er tidligere leder af Labour, Camerons konservative partis store rival i britisk politik.

Læs også: