Mindst 11 danske turister er fanget på deres hoteller på den thailandske ferieø Koh Samui efter flere dages voldsomt regnskyl har isoleret øen fra omverdenen, blandt andet er lufthavnen lukket på grund af de store vandmængder.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>- Det er meget udsædvanligt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende i Thailand, siger rejsebureauet Star Tours salgsdirektør Stig Elling. Star Tour har i øjeblikket seks danske turister på Koh Samui.

- Vi har opfordret dem til at blive indendøre på hotellet, der er vand i gaderne, siger Stig Elling.
THAILAND-FLOOD/


ER DU FANGET I THAILAND, ELLER KENDER DU NOGEN? KONTAKT B.T. PÅ 1929@BT.DK

Koh Samui ligger ud for den thailandske sydøstkyst, øen er Thailands tredjestørste og er et yndet feriemål. De seneste fem dage har voldsomme regnmængder forvandlet ferieparadiset til et helvede af vand i gaderne og oversvømmede kloakker.

Også fem andre danskere, som er med Apollo Rejser på Koh Samui, er blevet opfordret til at holde sig indendøre og afvente situationen, oplyser Kajsa Moström, Apollo Rejsers informationschef i Sverige.

Ifølge Stig Elling er der lovet opklaring på fredag, og hos Apollo Rejser håber Kajsa Moström at lufthavnen på øen er åbnet igen på torsdag.

THAILAND-FLOOD/


Det er ikke kun på Koh Samui, det voldsomme regnvejr har ødelagt ferien for turisterne.

- Vi har også 800 gæster i Phuket, som kun har kunnet sidde og kigge ud af vinduet de sidste dage, sukker Stig Elling.

Dog er vejret i Phuket ikke så alvorligt, som det er på øen Koh Samui

ER DU FANGET I THAILAND, ELLER KENDER DU NOGEN? KONTAKT B.T. PÅ 1929@BT.DK