Danskere fanget i mareridt: Skovbrande dræber tre i Spanien

Det nordlige Spanien er ramt af voldsomme skovbrande i området Girona, hvor tre personer har mistet livet på grund af brande, skriver nyhedsbureauet AP ifølge flere internationale medier.

Samtidig er 19 personer blevet såret, heraf mindst en alvorligt.

Ifølge de lokale myndigheder gør en kraftig blæst det vanskeligt at få kontrol over skovbrandene. Og det har ifølge eb.dk betydet, at en bus fyldt med danske turister er blevet fanget på en rasteplads 30 minutter fra den franske grænse, fordi motorvejen er spærret af.

Blandt dem er den 51-årige Lene Davis, som er på ferie med sin mand og fire plejebørn.

- Politiet har lukket alting af. Vi er 50 til 60 danskere på bussen, og vi har været på forskellige rastepladser i flere timer. Vi er flere, der ikke tror på, at vi kommer over grænsen i aften, og vi har svært ved at få informationer om, hvornår vi kan køre videre, siger Lene Davis til eb.dk.

Den voldsomme brand brød ud i området La Jonquera søndag eftermiddag, og siden er 9000 hektar brændt af. De lokale brandmænd kan ikke magte slukningsopgaven alene, erkender lokalregeringen.

Udenrigsministeriet opfordrer danskere i området til at søge de lokale myndigheders råd og vejledning om, hvordan de skal forholde sig til branden.

Spanien har været hårdt ramt af skovbrande i sommer, senest
på den populære ferieø Tenerife.

Befinder du dig i området? Tip BT. Send os en sms på 1929
eller en os en e-mail 1929@bt.dk


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.