Den hvide elg, Albin, er en stor berømthed i Norge, men nu er han blevet dræbt – af en dansker.

I 2006 blev elgen Albin kendt i hele Norge for sin hvide pels, og han blev hurtigt døbt Albin.

Men nu er den kendt elg blevet dræbt, og drabsmanden er en dansker. Drabet på den hvide elg, der skønnes kun at være dette ene eksemplar af, har næppe gjort forholdet mellem Danmark og vores norske naboer  bedre.

- Vi har aftalt imellem os jægere, at Albin er fredet, men det har vi desværre ikke været tydelige nok med overfor vores danske ven, siger jagtleder Sigmund Lereim til VG.no.

- Vi er ikke specielt glade, for at sige det sådan, siger Sigmund Lereim.

Elgen Albin blev seks år gammel og levede i Spydeberg i Indre Østfold. Selvom den nok mest kendte elg i verden er blevet dræbt, så bærer jagtlederen, Sigmund Lereim, ikke nag overfor den dansker jager, der altså tog livet af kendte Albin.

- Det havde også været muligt for os andre at tage fejl. Han var grå på siderne. Elgen havde rullet sig og var blevet beskidt, siger Sigmund Lereim til VG.no.

Den danske jæger har nu ifølge jagtlederen blandede følelser. Den norske elgjagt startede i dag, og i de norske medier får drabet af Albin stor opmærksomhed.

Den hvide Albin blev sidst filmet i september, skriver NRK. Men den overlevede altså kun en dag i jagtsæsonen, før han blev dræbt. Af en dansker.