En 37-årig dansk mand er blevet anholdt på Filippinerne efter at have lagt sig ud med både forbipasserende på gaden og ordensmagten.
 
Nedsættende ord om kvinder, hån af det lokale politi og indtag af alkohol på åben gade koster en 37-årig dansk en tur på politistationen i Filippinerne.

Det skriver netmediet Global Nation.

Den danske mand er blevet anholdt for gadeuorden og for at overfalde en repræsentant for ordensmagten, modsætte sig anholdelsen og undervejs fornærme betjentene, som anholdte ham. Altsammen noget, der begyndte, fordi den 37-årige havde drukket på åben gade.

Vidner havde tidligere om mandagen gjort politiet opmærksom på den 37-årige. Hun ville have ham anholdt for fuldskab, men den 37-årige valgte at give igen ved hende og flere andre i nærheden for 'kælling', 'luder' og 'ladyboy'. Da to forbipasserende betjente ville stoppe ham for druk på åben gade eskalerede situationen.

Under anholdelsen rev han angiveligt en lomme itu på betjentens skjorte, da betjenten prøvede at pacificere ham. Og på vej til det lokale rådhus, hvor betjentene ville tilbageholde ham, fortsatte den 37-årig med at håne politiet yderligere. Bl.a. var han af den overbevisning, at politibetjentene slet ikke var fra politiet.

Danskeren blev sat i detentionen, men politiet var nødt til at lukke ham ud igen, da han bl.a. begyndte at banke hovedet hårdt ind i væggen. Ligesom der var løse ledninger, som politiet frygtede, kunne give ham kraftige stød. '

Han prøvede efterfølgende flere gange at flygte fra politiet, men uden held. Den 37-årige befinder sig nu på politistationen i Makati.