25 personer befriet

Danske styrker befrier gidsler ved Somalia

pirat

Genrefoto. (Foto: AFP) Se stort billede

Danske specialstyrker har befriet 25 personer på et kapret skib ud for Somalias kyst. Det bekræfter Søværnets Operative Kommando (SOK).

Der er ifølge SOK tale om skibet Ariella, som sejlede under Barbadosflag.

Skibet blev brugt som moderskib af piraterne, der holdt den 12 mand store besætning fanget, så de kunne sejle skibet.

De
danske styrker gik i aktion efter at have modtaget et nødsignal fra det
kaprede skib klokken 08 dansk tid. Danskerne havde en helikopter i
luften i forvejen, så de fløj hen over Ariella, fortæller Michael Bill,
chef for ledelsessekretariatet hos SOK.

- Der var ikke nogen at se på broen. Hverken besætning eller pirater, siger han.

Kort
efter gik et maritimt indsatshold om bord og sikrede skibet. Danskerne
fandt de 25 besætningsmedlemmer, der havde låst sig inde i et
sikringsrum. Piraterne var stukket af.

- Vi ved ikke, om
piraterne forlod skibet, allerede inden helikopteren nåede frem. Men
der er i hvert fald ingen anholdte, oplyser Michael Bill.

Danskerne
var midt på eftermiddagen stadig i gang med at undersøge Ariella, der
har en dødvægt på 32.000 ton. Men umiddelbart er der ikke tegn på, at
piraterne har gemt sig på skibet.

Det er den anden
redningsaktion, som det danske krigsskib er involveret i, siden sin
ankomst til Afrikas Horn for en uges tid siden.

Allerede natten til søndag undsatte Absalon et indisk skib, som var kapret af somaliske pirater i Adenbugten.

Skibet blev brugt som moderskib af piraterne, der holdt den 12 mand store besætning fanget, så de kunne sejle skibet.

Trods
patruljering af flådefartøjer fra EU og andre nationer,hører farvandet
ud for Somalias kyst fortsat til et af de farligste i verden.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: