Tre danske turister slap uden skrammer, da i alt syv udlændinge fredag blev fanget i ildkamp mellem militær og oprørere i Filippinerne.

FILIPPINERNE: Tre danskere har været fanget i krydsild mellem regeringsstyrker og kommunistiske oprørere i et bjergområde i det sydlige Filippinerne, mens de fredag deltog i en guidet tur for at kigge på fugle.

Det skriver flere udenlandske medier. Wral.com oplyser, at den lokale fugleguide er blevet såret ved ildkampen, mens de i alt syv udenlandske turister slap med en forskrækkelse. Disse oplysninger er dog ikke officielt bekræftet.

Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser til Berlingske Nyhedsbureau, at den danske ambassade i Manila er ved at undersøge oplysningerne i disse timer, og at man ikke kan oplyse nærmere på nuværende tidspunkt.

Oberst i det filippinske militær Jesse Alvarez, som er hærchef i området, bekræfter over for flere lokale medier, at der har fundet en ildkamp sted i området. Militæret var ikke klar over, at de fugleinteresserede turister befandt sig i området, da den cirka ti minutter lange ildkamp brød ud fredag.

Lokale medier skriver, at det var tre danskere, tre briter og en australier, som blev fanget i krydsilden.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook