IRAK: Den seneste uge har de danske F-16-fly, der er udsendt til Irak for at bekæmpe Islamisk Stat (IS), fløjet 11 missioner og smidt 17 bomber, oplyser Forsvaret.

Alle 11 missioner beskrives som offensive, og målene har været bygninger, fjendtlige våbenstillinger og personel.

De danske F-16-fly har fungeret som luftstøtte til styrker på landjorden.

»Her vil flyene patruljere over et bestemt område, hvorefter de vil kunne blive indsat af koalitionen, når der er behov for støtte. Luftstøtten vil variere afhængig af, hvad der er behov for. Det kan både dreje sig om overvågningsopgaver og bombninger af mål,« lyder det i en pressemeddelelse.

Siden den første mission 16. oktober 2014 har det danske bidrag i alt fløjet 304 missioner og smidt 250 bomber.

BNB